En ældre præst, der vil bestemme det hele og kalder sin yngre kollega ’assistent’. En menighedsformand, der konsekvent ikke hilser på kirkens graver. Og en organist, der bevidst afbryder prædikenen med sit orgelspil, før præsten er færdig.
Det er den slags mobberier folkekirkens ti stifter har påtaget sig at få stoppet. Det fortæller biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard.
- Når en eller flere personer regelmæssigt over længere tid føler sig mobbet eller krænket – det duer ikke, og det tager vi ansvar for.
Derfor har man i Ribe Stift lavet en handleplan, hvor man forsøger at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø ved blandt andet oftere at tale om mobning, arbejdsmiljø og ledelse på møder i stiftet – ligesom sognene også har fået tildelt et dialogværktøj til at få snakket om blandt andet kommunikation og samarbejde i deres egen kirke.
Og når præster er til bispeeksamen, indgår problematikken med mobning nu i en af opgaverne.
Hver fjerde præst blev mobbet
Mobning har været et stort problem i folkekirken i flere år. En undersøgelse fra 2017 viste, at hver fjerde præst følte sig mobbet. Det er mere end dobbelt så mange som på resten af det danske arbejdsmarked.
Sidste efterår kom en opfølgende undersøgelse. Her fremgik det, at ledelsen ofte var både utydelig og usynlig, og at dét er en af årsagerne til mobning i folkekirken.
Det billede genkender Helle Torp, der er sognepræst i Andst ved Vejen. Hun er tidligere arbejdsmiljørepræsentant og har talt med præster, der har oplevet mobning.
- Man kan føle sig meget alene, og ledelsen kan være langt væk. Den hierarkiske struktur, der er i folkekirken, kan gøre det svært at få den nødvendige opbakning og objektivitet på sagen, siger hun.
Ekspert: 'Det bliver laissez-faireledelse'
I den danske folkekirke ledes præsterne af provsten og biskoppen, mens menighedsrådet er leder for de andre ansatte. Og derfor er kirken nærmest designet til konflikter, siger Eva Gemøze Mikkelsen, der er erhvervspsykolog med speciale i mobning på arbejdspladsen og som tidligere har arbejdet med mobning i folkekirken.
- Det fører til ledelsesmæssig utydelighed. Hvem bestemmer hvad? Samtidig er ledelsen ikke til stede i hverdagen, så den er ikke særlig synlig eller nærværende. Og det er skidt.
Hun forklarer også, at når der så opstår konflikter, er der forskellige forventninger til, om provsten og biskoppen overhovedet skal blande sig. Det kan nemlig blive opfattet som kritik af præsten.
- Det bliver en lidt laissez-faire-agtig ledelse, hvor man ikke rigtig tør blande sig.
Biskop erkender problemet
Elof Westergaard erkender, at der er behov for, at ledelsen skal være mere tydelig ude i sognene.
- Det har tydeliggjort det ansvar, jeg har som biskop – og det samme med provsterne. Vi skal være med til at prioritere, at der er en god arbejdsplads i det enkelte sogn.
Det er derfor Haderslev og Ribe stift nu har reageret, siger han. Desuden forventer han, at handleplanerne vil blive permanente i Ribe Stift. Og handleplaner er en god idé, mener sognepræst Helle Torp.
- For det første anerkender det problemet, og så signalerer det nul tolerance, siger hun.