Når du sætter tænderne i din kotelet, kan du fremover risikere, at det dyr, du spiser, har været behandlet med mere antibiotika end førhen.
For når en gris bliver syg og får brug for medicin, kan dyrlægen nu være tvunget til at give den mere antibiotika, end den har brug for.
Det er konsekvensen af en ny EU-lov, der netop er trådt i kraft, advarer Den Danske Dyrlægeforening.
Loven tvinger nemlig dyrlægerne til at følge lægemidlers produktbeskrivelser til punkt og prikke. Det betyder, at de skal give den mængde medicin, der står på et lægemiddels indlægsseddel – hverken mere eller mindre.
Dyrlæger pålagt at behandle unødigt
Svinedyrlæge Christian Christoffersen er på besøg på en svinefarm tæt på Varde, hvor man hvert år producerer 45.000 grise. Og han ærgrer sig over, at han nu er tvunget til at fylde unødigt medicin i grisene, der går omkring ham.
- Igennem faglig vurdering og laboratorieundersøgelser har vi fundet ud af, at den korrekte behandling til de her grise er tre dage. Men indlægssedlen siger, at behandlingen skal vare syv dage. Så nu er vi pålagt at behandle fire dage unødigt.
- Det er fagligt utilfredsstillende, og det er ødelæggende for os som fagpersoner, at vi ikke længere selv må bestemme, siger Christian Christoffersen, der er dyrlæge ved Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste.
Det er Erik Winther Andersens grise, dyrlægen tilser. Og landmanden så gerne, at den nye EU-lov forsvandt igen.
- Det er jo en helt forkert vej at gå. Især nu, hvor vi har arbejdet os ned på at bruge så lidt medicin, som vi overhovedet kan. Og det er jo også tilfredstillende for forbrugeren, at vi bruger så lidt medicin, som vi gør.
Øget risiko for resistens hos mennesker
Formålet med den nye EU-lov er blandt andet at begrænse forbruget af antibiotika i hele EU, fordi man i nogle europæiske lande har et overforbrug.
Men de nye regler vil få den helt modsatte effekt i Danmark, mener Hanne Knude Palshof, der er formand i Den Danske Dyrlægeforening.
- Vi har været rigtig gode til sammen med landbruget at reducere antibiotikaforbruget. Så det her er en bombe under alt det arbejde, vi har lavet de sidste mange år. Og det betyder, at antibiotikaforbruget vil stige.
Og når grisene får mere antibiotika, øger det i sidste ende risikoen for, at vi mennesker bliver resistente overfor antibiotika som for eksempel penicillin, forklarer Birgitte Borck Høg, der er specialkonsulent hos Fødevareinstituttet på DTU.
- Vi frygter, at et øget antibiotikaforbrug fører til en øget antibiotikaresistens og derved også risiko for, at man ikke kan behandle syge mennesker, der har brug for antibiotika.
Den stigende forekomst af antibiotikaresistente bakterier er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO en af de største trusler mod den globale sundhed.
EU-politiker: 'Vi har sovet i timen'
EU-lovgivningen blev vedtaget tilbage i 2018, men er først trådt i kraft nu. Og ifølge Asger Christensen, der har været medlem af Europaparlamentet for Venstre siden 2019, 'har vi sovet i timen'.
Derfor vil han også gøre, hvad han kan for at få ændret lovgivningen.
- Vi er simpelthen nødt til at bøvle på. Vi vil stille spørgsmål til kommissæren hernede. Og så må de danske folketingsmedlemmer stille spørgsmål til ministeren derhjemme.
Ifølge Fødevarestyrelsen, der står for den danske fortolkning af EU-lovgivningen, kan man faktisk ikke gøre noget. De har allerede været i kontakt med EU-Kommissionen og spurgt, om reglerne kan fortolkes, så dyrlægerne kan få lov at give mindre medicin.
Men reglen om at følge produktinformationen ligger ifølge EU-Kommissionen fast, fortæller Christian Strøyer, der er kontorchef i Fødevarestyrelsens afdeling for dyrevelfærd og veterinærmedicin.
- Vi har netop spurgt kommissionen, om vi dog ikke kunne fortolke reglerne på en anden måde. Men der er svaret, at loven skal efterleves, siger han.
Til gengæld lyder opfordringen fra såvel EU-kommissionen som Fødevarestyrelsen, at det står dyrlægerne frit for at finde alternative præparater med mindre doser. Men det er ikke realistisk ifølge Den Danske Dyrlægeforening.