De offentligt ansatte skal beskyttes bedre mod fyring, når de blander sig i den offentlige debat.
Sådan lyder anbefalingen fra flertallet i et udvalg, der blev nedsat af Justitsministeriet, for at kigge på de offentligt ansattes ytringsfrihed.
Det er vigtige anbefalinger, mener Oluf Jørgensen, som er offentlighedsrådgiver og tidligere forskningschef ved Danmarks Journalisthøjskole:
- Det er absolut fornuftigt at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed. Vi mangler simpelthen kvalitet i form af oplysninger i den offentlige debat fra de folk, der kender mest til problemerne. Og det er jo de ansatte på de områder, de arbejder med, siger han. Forskel på teori og praksis
Mens Fagforbundet FTF og Dansk Sygeplejeråd oplever, at mange medlemmer ikke tør ytre sig kritisk, så fastholder Kommunernes Landsforening, at der ikke bliver ført mange sager om uretmæssige fyringer på baggrund af kritiske ytringer.
De pointer har Oluf Jørgensen hørt før:
- Principielt har de offentligt ansatte jo kunnet udtale sig, det har Folketingets ombudsmand fastslået flere gange. Men problemet er, at ledelser alligevel har kunnet sanktionere i form af advarsler eller fyringer med diffuse henvisninger til samarbejdsproblemer, forklarer han.
Den politiske vilje mangler
Selv om politikerne ville kunne have gavn af adgang til flere synspunkter i den offentlige debat, når der skal træffes beslutninger, så tror Oluf Jørgensen ikke, at de ny anbefalinger bliver gennemført:
- Jeg tvivler, fordi jeg forventer at ministerierne - med Justitsministeriet i spidsen - vil modarbejde det. De er ikke er interesserede i en alsidig offentlig debat, hvor ansatte står frem og går ud til offentligheden med oplysninger, vurderer han.
Han nævner balladen om den såkaldte Eritrea-rapport som et eksempel på, at det står skidt til med ytringsfriheden herhjemme.
Den udløste en mediestorm, da to embedsmænd fra Udlændingestyrelsen fik advarsler under deres udarbejdelse af den stærkt omdiskuterede rapport om flygtninge fra Eritrea.