DF samler underskrifter mod moske

Dansk Folkeparti i Haderslev er begyndt af samle underskrifter ind mod en ny moske.

Arkivfoto. (© Stock.xchng)

Dansk Folkeparti i Haderslev er begyndt af samle underskrifter ind mod en ny moske.

Det er Islamisk Center Haderslev, der vil gerne have en ny moske med kuppe i nogle nye lokaler i industrikvarteret i Haderslev.

DF: Det skal være en folkelig beslutning

Men om de skal have lov at bygge en moske, skal være en folkelig beslutning, mener Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti i Haderslev:

- Vi synes, det er vigtigt i en principiel sag som denne, at menigmand bliver hørt, så man får mulighed for at ytre sig. Så kan man huske lokalpolitikerne på at der folk, der følger med, siger Peter Kofod Poulsen.

En million fra ukendt Kuwait-forening

En af årsagerne til modstanden af moskeen, er blandt andet at Islamisk Center Haderslev, har fået en million kroner i støtte fra en muslimsk forening i Kuwait.

- Indtil videre har vi manglet rigtigt mange facts. Vi kender jo ikke navnet på investorerne, og det er dybt betænkeligt, siger Peter Kofod Poulsen.

Men der er ingen bagtanker med støtten fra Kuwait, siger formand for Islamisk Center Haderslev, Muhammed Chehade.

- Der er ingen hemmeligheder, og investorerne har ikke noget krav. Det er os danske muslimer, der skal styre den her forening. Investorerne skal ikke blande sig i vores politik, og hvordan vi skal styre foreningen, siger Muhammed Chehade.

Formand: Hvorfor bekymringer nu?

Dog er han lidt uforstående over, at bekymringerne kommer frem nu, når det eneste de vil er få bygget en bygning med kuppel.

- Jeg ved ikke, hvorfor de bliver bekymret nu. Vi har været her og haft lokalet i over 20 år siden 1990. Og vi har altid været helt åbne om, hvad vi laver. De skal ikke være bekymret, siger Muhammed Chehade.

Han synes dog det er i orden, at man der er nogen, der ikke har samme mening som ham:

- Jeg respekterer deres mening i hvert fald, siger formand for Islamisk Center Haderslev, Muhammed Chehade.