Teltlejr klar til asylansøgere

50 telte står klar til at modtage asylansøgere i Næstved.

  • Værnepligtige og befalingsmænd klargører Beredskabsstyrelsens træningsbane til 50 telte. (Foto: © Michael W. Rasmussen, Beredskabsstyrelsen)
  • Værnepligtige og befalingsmænd klargører Beredskabsstyrelsens træningsbane til 50 telte. (Foto: © Michael W. Rasmussen, Beredskabsstyrelsen)
  • Viceberedskabsmester Anna Andersen og værnepligtig Wraae arbejder på at få teltlejren klar til at modtage asylansøgere. (Foto: © Michael W. Rasmussen, Beredskabsstyrelsen)
  • Værnepligtige og befalingsmænd klargører Beredskabsstyrelsens træningsbane til 50 telte. (Foto: © Michael W. Rasmussen, Beredskabsstyrelsen)
  • Værnepligtige og befalingsmænd klargører Beredskabsstyrelsens område til 50 telte samt toilet- og badevogne. (Foto: © Michael W. Rasmussen, Beredskabsstyrelsen)
  • Så er teltene ved at være oppe. (Foto: © Michael W. Rasmussen, Beredskabsstyrelsen)
  • Lejren stod næsten færdig kort tid før jul. Nu mangler indretning af teltene, el-arbejde og toiletvognene. (Foto: © Michael W. Rasmussen, Beredskabsstyrelsen)
  • Teltene indrettes med otte senge hver, en adskillelse, lamper, osv. (Foto: © Michael W. Rasmussen, Beredskabsstyrelsen)
  • Værnepligtige har haft travlt med koste og skovle. (Foto: © Michael W. Rasmussen, Beredskabsstyrelsen)
  • Der er blevet arbejdet sent flere dage i december. (Foto: © Michael W. Rasmussen, Beredskabsstyrelsen)
1 / 10

En asylby med 50 beboelsestelte er vokset op på Beredskabsstyrelsens matrikel i Næstved. Den skal rumme de 400 asylansøgere, der flytter ind i begyndelsen af det nye år.

- Vi er næsten klar med den her lille by. Vi har knoklet inden jul og mangler lige at få de sidste ting på plads i forhold til toiletvogne og den slags, fortæller Michael William Rasmussen, der er sektionsleder ved Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Beredskabsstyrelsens folk har arbejdet nogle dage til klokken 20 og 23 i december og mangler nu at lave el samt at sætte toilet- og badevogne op.

Teltlejren er bygget på de værnepligtige og befalingsmændenes gamle træningsbane. Lige nu er der lagt flis ud mellem teltene, så banen igen kan løbes på, når teltlejren en dag nedlægges.

Indtil da forsøger Beredskabsstyrelsens folk at holde sig i form blandt andet i nogle gamle sovelokaler, hvor de nu må træne.