Slaget om at bygge Femern-forbindelsen spidser til

Ti danske havne kæmper om at vinde den byggeplads, hvor elementerne til en ny Storstrømsbro skal produceres.

Den gamle Storstrømsbro fra 1937 var engang Europas længste. Nu skal den rives ned og erstattes af en ny og tidssvarende som et led i Femern-forbindelsen. (Foto: © Morten Seligmann, DR)

Kampen om at sikre sig en del af kagen, når der skal bygges en ny Storstrømsbro, er gået ind i den afgørende fase.

Den ny bro skal erstatte den eksisterende Storstrømsbro, der med sine 77 år på bagen ikke kan leve op til kravene for togtrafikken, når Femern-forbindelsen til Tyskland åbner i 2021.

Den nye dobbeltsporet jernbane- og vejbro med cykel- og gangsti er projekteret til at koste godt 4 milliarder kroner, og ti havne har lagt billet ind på at lægge faciliteter til byggeriet.

Der er mange krav til den heldige havn

Men bliver det Kalundborg, Odense (Lindø), Randers, Spodsbjerg på Langeland, Nakskov på Lolland, Orehoved på Falster, Vordingborg, Slagelse (Stignæs), Nyborg eller Bandholm på Lolland?

Det afgør Vejdirektoratet midt i marts, og vinderen skal leve op til krav på mange fronter.

- Vi ser på en bred samlet vurdering af ansøgningerne. Og det gælder såvel økonomi som risiko, miljø og naturforhold, siger Ulrik Larsen.

Brobyggeriet kan sikre skole og købmand

I Orehoved på Falster jubler borgerne over udsigten til en ny bro, som vil lette livet for de daglige pendlere over Storstrømmen. 

Men falstringerne håber også på, at den lille havn ved foden af den gamle Storstrømsbro vil vinde opgaven og blive byggeplads for broelementerne.

- Det vil give vækst og udvikling i Orehoved, siger en af beboerne Bettina Lundgaard, der håber, den nye bro vil trække flere familier til området og sikre, at både skole og købmand bevares.