Lange skoledage, masser af lektier og mangel på søvn er blevet hverdag for mange af landets folkeskoleelever. Men stadig flere elever får også for lidt at spise og drikke, når klokken ringer til frikvarter.
Det er især socialt udsatte børn, der ikke får den mad, de har brug for i løbet af dagen. Maden har nemlig en så stor betydning for de unges koncentration og hukommelse, at det kan have store konsekvenser for deres liv, hvis de ikke får nok at spise.
En undersøgelse blandt 125 medarbejdere fra hele børneområdet på Lolland og Falster viser, at mangel på mad er et stort problem.
Flere af de medvirkende har beskrevet situationer, hvor socialt udsatte børn ikke har mad med i skole eller måske har en ganske utilstrækkelig madpakke med.
Sultne børn kan ikke modtage undervisning
Problemet er dog ikke kun isoleret til Lolland og Falster.
Et forskningsprojekt fra DTU, der blev offentliggjort i 2013 viser, at næsten hvert femte skolebarn over 10 år dropper frokosten mindst to gange om ugen.
- Konsekvensen kan være, at skolebørnene bliver trætte og ugidelige, og derfor kan de ikke modtage undervisning. For det enkelte barn kan det betyde, at man ikke får muligheden for at uddanne sig til det, man gerne vil, siger sundhedskonsulent i Guldborgsund Kommune, Martin Løf Christensen.
På Fjordskolen i Nykøbing Falster har skoleleder Jan Axelsen taget konsekvensen af, at en del børn kommer i skole uden madpakker. De er begyndt at servere frokosten, så eleverne ikke skal gå og sulte.
- Vi giver dem noget mad. I den ideelle verden har alle børn mad med, men det har de bare ikke i den virkelige verden. Det er der nogle børn, der ikke kan holde til, og derfor skaffer vi dem noget mad. Det er vi simpelthen nødt til, siger Jan Axelsen.
Pædagog på trivselskontor afhjælper sulten
I praksis sker madhjælpen fra skolens trivselskontor, hvor pædagog Camilla Andersen har tid til at hente mad. Hun går enten i skolens bod eller i supermarkedet, så hun kan servere en sandwich eller en portion havregryn fra kontoret, hvor der er et lille køkken.
- Oftest handler det om andre ting, og så sørger vi bare for maden, siger Camilla Andersen, der også er i tæt dialog med børnenes forældre. Og løber dialogen ud i sandet, så er der stadigvæk mad til børnene, forsikrer skoleleder Jan Axelsen.
DTU har lige nu fokus på madpakker og bevægelse. Et projekt på tre år inddrager 750 børn i 3. til 5. klasse på 10 forskellige skoler, hvor målet blandt andet er at forbedre den kost børnene indtager, mens de er i skole.