Studerende skal låne flere penge for at tage en uddannelse. Det lægger regeringen op til i deres 2025-plan.
Rektor på University College Sjælland, Camilla Wang, mener, at det især vil ramme unge fra lavtuddannede og økonomisk dårligt stillede familier.
Samtidig mener hun, at politikerne bag forslaget prøver at blæse og have mel i munden samtidig.
- Man kan ikke både ønske sig flere unge mennesker, der tager en uddannelse og helst også en uddannelse, hvor der er brug for dem på arbejdsmarkedet og samtidig skære i deres SU, siger Camilla Wang.
Fem forskere har på vegne af Dansk Magisterforening i dag præsenteret en rapport, som undersøger, hvilken betydning SU-systemet har for at få unge gennem en videregående uddannelse i Danmark og i udlandet.
Professor Jacob Nielsen Arendt fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning, er medforfatter til rapporten.
Han pointerer, at der en klar tendens til, at unge fra dårligt stillede hjem er i særlig stor risiko for ikke at starte på en videregående uddannelse, hvis man forringer det danske SU-system.
Det problem forudser også rektor Camilla Wang. Hun frygter, at flere unge fra dårligt stillede hjem også vil fravælge en erhvervsuddannelse eller en professionsbachelor, hvor der er meget praktik under uddannelsen.
- Politikerne burde gå ind og kigge lidt mere differentieret på uddannelserne med praktik, fordi de studerende ikke på samme måde har mulighed for at arbejde ved siden af, som man har på en universitetsuddannelse, siger hun og fortsætter:
- Unge fra uddannelsesfremmede hjem er lidt mindre tilbøjelig til at tage en uddannelse, og vil i meget højere grad overveje om det kan hænge sammen økonomisk.
Regeringen lægger i sin 2025-plan op til, at mere af SU'en skal gøres til et lån.
Uddannelsesordfører for Venstre, Jakob Engel-Schmidt mener ikke, at man ved at ændre en del af SU'en til et lån skræmmer dårligt stillede unge væk fra universiteterne.