Mor og far slår stadig

I 17 år har det været forbudt at slå sine børn. Alligevel har Børns Vilkår flere end 1.800 gange de seneste tre år haft kontakt til et barn eller en ung, som er blevet slået eller sparket af mor og far.

Børnene er ulykkelige, desperate og bange, når de skriver til Børnetelefonen. De er bange for, at mor og far finder ud af, at de fortæller andre om volden. Og de er bange for, hvordan de reagerer. (© Colourbox)

- Min far slår mig. Han slog mig i dag, rev i mit hår. Han siger, han vil smadre mig.

Sådan skriver en 13-årig pige i et brev til Børnetelefonen. Børnetelefonen bliver besvaret af Børns Vilkår, der i mange år har rådgivet desperate børn og unge, som har brug for hjælp.

De seneste tre år er der skrevet og ringet flere end 1.800 gange alene i sager om vold i familien.

Børn frygter forældrene, hvis de sladrer

- Det kan være alt lige fra en lussing engang imellem til noget, der minder om egentlig tortur, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Børnene er ulykkelige, desperate og bange, når de skriver til Børnetelefonen. De er bange for, at mor og far finder ud af, at de fortæller andre om volden. Og de er bange for, hvordan de reagerer.

- Mange af de børn, der ringer til os, ved faktisk ikke, at de har ret til ikke at blive slået. Og for mange af dem er det en vigtig oplysning, når de skal kræve beskyttelse af samfundet, siger Rasmus Kjeldahl.

Børn skal informeres

Børnerådet samarbejder med Socialministeret om en kampagne, der skal informere skolebørn om deres rettigheder. Børn skal nemlig kunne sige fra overfor forældrene, mener formanden for Børnerådet, Per Larsen.

- Vi skal hele tiden fastholde et tryk, så vi er sikre på, at forældrene forstår signalet, samtidig med at børnene kender deres rettigheder, siger han.

Det har store konsekvenser på et ungt menneske, når den, der skal passe på dem, i stedet gør dem ondt.

Camilla Johnson fra Lolland kom i familiepleje, da hun var ganske lille. Men hendes plejemor kommunikerede med næver frem for ord.

Børn, udsat for vold, mærkes for livet

- Jeg gik tit i skole med blod på armene, fordi hun rev mig med sine lange, røde negle. Nogle gange gav hun mig lussinger eller smed mig udenfor uden særlig meget tøj på, hvorefter hun låste døren, fortæller Camilla Johnson.

I dag er hun 37 år, lever et dejligt liv med sin mand og tre børn. Men volden har haft store konsekvenser, og hun er nu diagnosticeret med posttraumatisk stress.

- Jeg har stadig som voksen ting, jeg ikke kan. Jeg har svært ved at fokusere, svært ved at drømme og svært ved at tro, der kan ske noget godt for mig, for jeg er hele tiden på vagt, forklarer Camilla Johnson.

Det gælder om at gribe ind

Hendes opfordring til andre er at holde øje med tegn på, om børn er udsat for vold i hjemmet. Man skal forsøge at vinde et barns tillid, vinde forældrenes tillid, så man kan gribe ind.

- Når mor og far begynder at få tillid til andre, så åbner børnene også op. Man skal ikke trække sig fra den familie, hvor der bliver slået, man skal engagere sig, synes hun.