Sagen handler om 10 kæmpevindmøller på 127 meter ved Hagesholm på Lammefjorden, opstillet af Vattenfall og Holbæk Kommune.
Den oprindelige VVM-redegørelse, altså vurderingen af virkninger for miljøet, havde beskrevet flere mindre møller med mindre megawatt-effekt.
Det endelige projekt blev med færre møller, der til gengæld var større - og også havde en større megawatt-effekt. Og dermed med mere generende støj fra møllerne.
Det blev der klaget over til Natur- og Miljøklagenævnet, der dog ikke mente, at det betød noget. Den afgørelse fik naboerne til at sende sagen til Østre Landsret, som ikke godkendte Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse.
Derpå blev sagen sendt tilbage til Natur og Miljøklagenævnet, som nu - igen - skal tage stilling til, om der skal en ny VVM-redegørelse til.
Og halvandet år senere er der altså stadig ikke truffet afgørelse.