Eleverne skal bevæge sig mere i frikvarteret.
Derfor har skoler i syv af landets kommuner været med i projektet 'Drøn på skolegården', hvor udearealerne er peppet gevaldigt op.
En af dem er Fjordskolen Byskoleafdeling i Nakskov, hvor den traditionelle asfaltskolegård for fire millioner kroner er omdannet med masser af aktivitetsmuligheder.
Håbet var, at særligt de ældste elever ville bevæge sig mere i frikvarteret med den nye skolegård, som blev indviet for to år siden, men det ser ikke ud til, at det er lykkedes.
- Dem synes jeg stadig, at vi er udfordrede med. I selve bevægelsesdelen er vi ikke lykkedes med at få vores overbygningselever til at være mere aktive i frikvartererne, siger skoleleder Signe Lund Winther.
Projektet med de syv skolegårde bliver fulgt af forskningsenheden Active Living på Syddansk Universitet (SDU), og her oplever man, at skolernes egne regler spænder ben for at få de store elever ud at røre sig i frikvartererne.
- Vi har oplevet på flere skoler, blandt andet i Nakskov, at der findes regler på skolerne, som gør det sværere for børnene at bruge de her nye rammer, siger adjunkt Charlotte Pawlowski fra SDU.
Det kan være tilladelse til at forlade skolen i frikvarteret og mulighed for at holde indefrikvarter.
- Det, at man må bruge mobiltelefonen på mange skoler, har betydning for, hvorvidt de bruger deres nye skolegård, siger Charlotte Pawlowski.
Skoleleder Signe Lund Winther er enig i, at mobiltelefonen bærer en stor del af skylden for, at eleverne ikke bevæger sig i frikvarteret, og stod det til hende, skulle de ikke have lov til at bruge den.
- Men det er desværre ikke skolen, der kan bestemme det, det er vores skolebestyrelse, siger hun.
Eleverne på de syv deltagende skoler er blevet udstyret med skridtmåler og gps i perioder for at måle, om de bevæger sig mere. Resultatet af SDU's forskning er først endelig klar i foråret 2018.