Line Persson hiver gulvskrubben op ad vandet. Hun vrider den og gør klar til de næste strøg hen over det beskidte skolegulv.
Hun gør rent på en friskole to timer om ugen, men det er ikke nogen let opgave for 33-årige Line Persson. Hun har bipolar lidelse, og har været ind og ud af hospitalet i flere år.
- Jeg har haft mange depressioner. Det har været et helvede. Jeg har brugt mange måneder liggende i sengen med selvmordstanker, selvskadende adfærd og været indlagt i psykiatrien, siger Line Persson.
Men nu er hun blevet tilknyttet en mentorordning, som skal hjælpe svært psykisk syge med at komme i job eller uddannelse, selvom de stadig er i behandling i psykiatrien.
Mentorordningen hedder IPS. Her får patienten en fast kontaktperson, der skal støtte og motiveres. Kontaktpersonen hjælper også med jobafklaringsforløb og at skabe overblik.
'Det er vigtigt at være noget for nogen'
I landsforeningen for Bedre Psykiatri glæder man sig over den nye ordning, som i højere grad har fokus på det enkelte menneske.
- For mennesker med psykisk sygdom er det som med alle andre; det er enormt vigtigt at have et job og have nogle at være noget for. Det er med til at gøre, at vi får det bedre, og vi bliver gladere. Og for mennesker med psykisk sygdom bidrager det faktisk også til, at man bliver rask, siger Generalsekretær i Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensen.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun hver fjerde med en psykisk lidelse er i arbejde. Men nu er mere end 20 kommuner i hele landet i gang med at implementere ordningen.
I Region Sjælland tilbyder 14 ud af 17 kommuner IPS-ordningen til deres psykiatriske patienter, og det skyldes gode resultater fra et forsøg med indsatsen i Holbæk, Slagelse og Kalundborg over en treårig periode.
Tal fra testperioden viser, at samlet set kom 58 procent af de patienter, som var tilknyttet ordningen, i job eller uddannelse.
Efter afslutning af forløbet var 52 procent stadig i beskæftigelse.
Succes for både patient og økonomi
Ifølge Johannes Patursson, som er projektleder for IPS i Slagelse Kommune, virker indsatsen, fordi man tager udgangspunkt i det, som borgerne gerne vil.
- Fordi man er patient i psykiatrien, er det ikke ensbetydende med, at man ikke gerne vil have et liv som alle andre, siger han.
Ud over, at der er stor succes med at få psykisk syge i uddannelse eller job med hjælp fra IPS-ordningen, så har det også en række økonomiske effekter, siger Thomas Nordahl Christensen, seniorforsker hos Psykiatrisk Center København.
- Når vi ser på de borgere, der har været igennem et IPS-forløb og de ydelser, de får i sundhedssektoren og sociale ydelser, så ser vi, de samlede omkostninger er væsentlig lavere end den traditionelle jobcenterindsats, siger han.
IPS-ordningen har givet Line håb for fremtiden
Selvom en arbejdsuge på to timer ikke lyder af meget, giver det Line Persson en anden identitet end at være psykisk syg.
- Det har givet mig troen på, at jeg godt kan være på arbejdsmarkedet, hvor jeg ikke nødvendigvis skal presses udover mine udfordringer og grænser, siger hun.
Og hun håber da også på, at hun med tiden kan komme til at arbejde mere end to timer om ugen:
- Det er ligesom, når man begynder at løbetræne, så er man nødt til at starte med at løbe to minutter ad gangen. Det er lidt det samme, som jeg prøver nu. Jeg kunne godt tænke mig at komme til at arbejde med mennesker om nogle år, siger hun.