I dag fejrer Storebæltsbroen sit 20-års jubilæum. Men da Storebæltsbroen blev vedtaget i Folketinget i 1986 var det bestemt ikke uden protester fra befolkningen.
En meningsmåling fra 1989 viste, at hele 57 procent af befolkningen var imod den faste forbindelse mellem Fyn og Sjælland.
Spørgsmål rejste sig omkring arbejdspladser for de mennesker, der arbejdede på skibsværfterne og ikke mindst miljøet. Iltsvind i Østersøen, blåmuslingernes trivsel og en øget bilforurening.
Men hvordan er det gået her 20 år efter, Dronning Margrethe indviede den milliarddyre bro og Danmarks største trafikprojekt?
Hensyn redder havmiljøet
Danmarks Naturfredningsforening var en af de organisationer, der blinkede med de store advarselslamper tilbage i beslutningsprocessen omkring Storebæltsforbindelsen i 80'erne og 90'erne.
Foreningen var især bekymret for muslingebankerne ved Sprogø og for iltsvind, som ville kunne udvikle sig til at være en katastrofe for miljøet og fiskeindustrien.
- Østersøen er meget sårbar, fordi den får sit vand udefra, og hvis Østersøen ikke kunne få noget ilt nordfra, kunne der ikke komme ilt til bunden inde i Østersøen. Det kunne give alvorlige problemer, fortæller Henning Mørk Jørgensen, der er rådgiver inden for hav- vand- og fiskemiljø i Danmarks Naturfredningsforening.
I dag er havmiljøet i Storebælt langt fra mærket som først antaget. Og det skyldes projektets særlige hensyn til naturen, mener Henning Mørk Jørgensen.
- Det skyldtes, at man blev gjort meget opmærksom på havmiljøet fra mange bekymrede sider. Man har indrettet projektet, hvor selve udformningen af broen og pylonerne giver mindst muligt modstand i vandet til Østersøen.
Også blåmuslingerne nær Sprogø er begyndt at trives igen.
- Det har vist sig, at Storebæltsbroen har været et rigtigt godt sted for blåmuslingerne at slå sig ned. Der er næsten et rev på bropælene. Der er næsten flere blåmuslinger nu, end der var før, siger Henning Mørk Jørgensen.
Arbejdspladser til vands, lands og på broen
Der var også stor bekymring for, om broen ville koste arbejdspladser fra det lokale erhvervsliv, der var bygget op omkring søfarten på sundet. Netop arbejdsgangen omkring broen har koordinater Klaus Varenholt fra maskinværkstedet HRS A/S i Korsør oplevet på sin arbejdsplads igennem 22 år.
- Jeg startede på Korsør Værft, som det hed dengang i 1996. Der var man i gang med at bygge broen på det tidspunkt. Vi var stadig et værft, hvor vi reparerede de skibe, der byggede broen og lavede reparationer på Storebæltsfærgerne.
Men da broen stod færdig og indviet i 1998, skulle virksomheden spejde længe ud mod horisonten for at finde flere skibe at reparere.
- Da broen var færdigbygget og åbnede, så var der ikke flere skibe tilbage. Kun et par små fartøjer, som blandt andet bestod af nogle fiskekuttere. Men stille og roligt gik det ned ad bakke, fortæller Klaus Varenholt.
Derfor blev virksomheden lavet om til et maskinværksted. Derfra gik Storebæltsbroen fra at være en arbejdsrøver til en af virksomhedens største indtægtskilder.
- Siden da har der været fire til syv mand fra stedet fast tilknyttet broen til at lave reparationer og daglig vedligeholdelse, lyder det fra koordinatoren.
Virksomheden består i dag af 22 mand, og det er ikke et voldsom fald i arbejdspladser, som man først var bekymret for. For da virksomheden var størst i 90'erne under brobyggeriet, bestod den af 25-30 mand.
- Jeg synes ikke, at broen har gjort tingene værre. Det er ikke noget, man er mærket af i dag, forklarer Klaus Varenholt og tilføjer, at firmaets anden store indtægtskilde er Flådestation Korsør.
- Så længe Storebæltsbroen og flådestationen er her - så er vi her også, afslutter han.
Eksploderende biltrafik
Men det er langt fra alle, der er tilfredse med resultaterne af Storebæltsbroen.
Ivan Lund Pedersen fra miljøorganisationen NOAH vender en stor tommelfinger nedad til Storebæltsbroens eksploderende biltrafik.
- Vi synes, at det var fint med en fast forbindelse med en jernbanetunnel, som man har mellem England og Frankrig, hvor man har et biltog. Men at stimulere biltrafikken, som man har gjort ved at bygge en fast vejforbindelse, har vi ikke brug for i en tid, hvor vi ligesom skulle holde igen på ressourcerne, siger Ivan Lund Pedersen, der gerne vil have broafgiften til at stige igen for at mindske trafikken over broen.
Men det er kun godt, at der kører flere biler end forventet over broen, mener erhvervschef i Slagelse Kommune Per B. Madsen.
- Der er rigtig mange fordele ved at få sat taksten ned. Der er øget beskæftigelse og øget mobilitet mellem Øst- og Vestdanmark og der bliver en øget konkurrence mellem virksomhederne, siger han.
Men det går ikke gøre det mere attraktivt at køre i bil i forhold til miljøet, mener Ivan Lund Pedersen fra NOAH. Han opfordrer ikke til at lukke broen, man han er imod de faldende afgifter, der gør, at det bliver billigere at krydse broen.
- Vi skal jo ikke lukke broen, men det er ikke nogen succeshistorie, understreger han.