Fra næste sommerferie skal mælkekartonen fra morgenbordet i sin egen affaldsspand, når vi skal til at sortere vores affald i ni forskellige fraktioner fra 1. juli 2021 samt tekstil-affald fra 2022.
Selvom forbrugerne møder en ny virkelighed ved skraldespandene, er det begrænset, hvor meget pengepungen bliver ramt af den nye aftale.
Sådan lød udmeldingen fra miljøminister Lea Wermelin fra Socialdemokratiet dengang til DR.
I videoen kan du se miljøministeren svare på, hvad det kommer til at koste for forbrugeren med en ny affaldsaftale:
- Den nye affaldssortering vil samlet set betyde, at affaldsgebyret vil stige med cirka 55 kroner per husstand, fortalte ministeren.
Men så billigt kommer danskerne altså ikke til at slippe for en ny affaldsordning, hvis man skal tro affaldsselskaberne.
Ifølge affaldsselskaberne REFA, AffaldPlus og brancheforeningen Dansk Affaldsforening er det slet ikke realistisk at virkeliggøre den nye affaldsaftale uden en større opkrævning fra forbrugerne.
- 55 kroner er alt, alt for lavt. Ifølge vores beregninger kommer det minimum til at koste omkring 500 kroner i gennemsnit i kommunerne for de ti fraktioner, der skal indføres tæt på husstanden, siger Mette Godiksen, der er specialkonsulent i Dansk Affaldsforening.
Endnu højere lyder den potentielle regning til husstandene på Lolland og Falster, fortæller Poul-Henrik Pedersen, der er bestyrelsesformand for områdets affaldsselskab REFA og byrådsmedlem for Guldborgsundlisten i Guldborgsund Kommune.
- Vi har lavet beregninger ud fra tidligere udbud. Et meget konservativt bud siger, at den ekstra omkostning vil for hver husstand blive 1.300 kroner, hvor det i forvejen for REFAs vedkommende allerede er 800 kroner per husstand, siger Poul-Henrik Pedersen.
Har skrevet brev til ministeren
Ifølge AffaldPlus skal der både købes nye spande, skraldebiler og hyres ekstra skraldemænd til at tømme de nye spande, før de kan leve op til aftalen.
Det gør det svært at holde udgiften nede på 55 kroner årligt, mener Niels Damgaard, der er kommunikationschef i AffaldPlus.
Han vurderer, at selskabets kunder kommer til at give 500 kroner ekstra for den nye ordning:
- Det er baseret på, hvad det koster at købe en spand og afskrive den, og hvad det koster at få den tømt. Der er jo nogle skraldemænd, der skal rundt og tømme den. Hos os koster det mellem 15 og 20 kroner, når en skraldemand er ude at tømme en spand.
At forskellen på de 55 kroner fra Miljøministeriet og affaldsselskabernes egne beregninger er så store, vækker også undren hos REFA.
Derfor sendte REFA i fredags et åbent brev til miljøministeren, hvor de beder om en forklaring på, hvordan regnestykkerne kan være så forskellige.
- Det værste, der kan ske, er, at det bliver utroværdigt for alle parter, hvis der er så stor forskel på de politiske udmeldinger og praktiske omkostninger. Det kan vi ikke være bekendt over for borgerne. De bør have en forklaring på, hvad en reform koster ved kasse 1, siger Poul-Henrik Pedersen.
Også Dansk Affaldsforening bakker op om at få ministeriets beregninger på bordet.
- Hvis ministeren lover et ekstra gebyr på 55 kroner, og borgerne nede på Lolland og Falster pludselig får et ekstra gebyr på 1.300 kroner, er det de lokale (kommunalpolitikere, red.), der kommer til at fremstå ineffektive, selvom det i sagens natur er sådan markedet er, når man skal etablere sådan en ordning, siger Mette Godiksen.
En ny affaldsaftale blandt alle partier undtagen Dansk Folkeparti og Ny Borgerlige kræver, at danskerne fremadrettet skal sortere ti forskellige typer affald fra 2021. Tekstil-affald dog fra 2022.
I Østjylland er der også stor uforståenhed over for Lea Wermelins udmelding om pris.
Hos RenoDjurs har de regnet sig frem til en ekstraudgift på 600-700 kroner per husstand, mens RenoSyd og Favrskov Forsyning læner sig op ad Dansk Affaldsforenings udmelding på 500 kroner.
Alt i alt er der stor enighed om, at den nye sorteringsordning har en urealistisk prissætning.
Udmeldingen kommer bag på miljøordfører i Venstre Jacob Jensen.
Han mener, at priserne er meget anderledes, end hvad partiet blev præsenteret for under forhandlingerne til affaldsaftalen.
- Vi bliver nødt til at spørge ind til det her. Vi skal have et mere præcist beregningsgrundlag fra miljøministerens side, når hun kommer frem til et gennemsnit på 55 kroner per husstand. Det kan vi ikke se igennem fingrene med, lyder det fra Jacob Jensen.
Socialdemokratiet: 'Husk indtægterne'
Miljøministeren holder i øjeblikket ferie og har derfor afvist at svare på kritikken. Til gengæld bakker miljøordfører Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet op om ministeriets prissætning af en ekstra udgift på 55 kroner.
Affaldsselskaberne skal nemlig huske de fremtidige indtægter med det nye affald, understreger hun.
- Man skal ikke arbejde med den virkelighed, der har været, men den virkelighed, der kommer. Vi arbejder med, hvordan tingene vil være, efter det er implementeret, at danskerne skal sortere alt deres husholdningsaffald. Der vil komme et marked for genanvendelse, og affaldet bliver penge værd, siger hun.
Men Dansk Affaldsforeningen har også beregnet de 500 kroner som et landsgennemsnit. Hvordan kan der være så stor en forskel på de to tal?
- Det er ikke nogen tal, jeg kan genkende. Ved tallene, der kom fra Dansk Affaldsforening undervejs i forhandlingerne, kunne man tydeligt se, at der var stor forskel på forudsætningerne. Jeg mener, at de havde glemt forudsætningerne, der gjorde, at der bliver effektiviseret, og der vil komme nogle indtægter. Så det vil ligefrem blive billigere, siger Mette Gjerskov.
Men hverken REFA eller Dansk Affaldsforening bider på miljøordførerens forklaring.
- Der er ikke noget, der tyder på, at det ikke vil blive billigere, når hele Danmark skal ud i udbud, fortæller Poul-Henrik Pedersen.
Mette Godiksen peger også på, at Dansk Affaldsforening ikke kan genkende flere af ministeriets tal i rapporten, når det gælder mulige indtægter og udgifter ved den nye affaldsordning.
Brancheforeningen vurderer endda flere af tallene som underestimeret, og at grundlaget er hverken godt eller retvisende.
- Miljøministeriet har regnet på alle initiativerne - også dem, som man ikke rigtig ved, hvad vil give af gevinster. Så har de lagt dem hele sammen, delt med de 2,7 millioner husstande og fået et gennemsnitstal, fortæller Mette Godiksen.
Hun uddyber, at de 55 kroner altså er et beløb, der tidligst vil kunne lade sig gøre langt ude i fremtiden, når aftalen er fuldt rullet ud, men at Dansk Affaldsforenings tal er det beløb, der vil ramme forbrugerne først, når den nye ordning sættes i gang.
Folketinget skal vedtage lovgivningen for den nye affaldsaftale efter sommerferien.