Et centralt vidne tager i dag plads i Østre Landsret i den såkaldte MRSA-sag, der handler om, hvorvidt offentligheden skal have kendskab til hvilke svinebesætninger, der huser de særlige stafylokokker, som kan smitte fra svin til mennesker.
Det er formanden for 3F's grønne gruppe, Lars Mark Jensen. Han kræver fuld offentlighed om MRSA-ramte besætninger på sine medlemmers vegne.
- Det må være helt rimeligt, at en potentiel ny ansøger til et job på en svinefarm ved, om arbejdsmiljøforholdene er i orden, siger Lars Mark Jensen.
3F: Hænderne svamper, og de har sår, som ikke vil hele
Netop nu fører 3F en arbejdsskadesag for flere af sine medlemmer, der er ramt af MRSA CC398, som er navnet på den såkaldte svine-MRSA.
- Mange af dem har fået sår og bylder på hænderne. Det ser ud som om, de er blevet brændt med en gasbrænder. Hænderne svamper, og de har sår, som ikke vil hele, siger Lars Mark Jensen om symptomerne.
Arbejdsskadesagerne afventer endelig afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen, som oplyser til DR Nyheder, at de vil blive behandlet på linje med andre infektionssygdomme. Siden 2012 er fire personer døde af MRSA, og i 2013 var der konstateret 643 smittetilfælde.
Næsten syv ud af 10 besætninger ramt af MRSA
Fødevareministeriets seneste rapport om sygdommen viser, at mellem 63 og 70 pct.. af samtlige danske svinebesætninger har fået konstateret MRSA.
Landbrug og Fødevarer har stævnet Fødevareministeriet for at opretholde et forbud med at udlevere lister med MRSA-ramte svinebesætninger. Organisationens chefjurist, Charlotte Bigum Lynæs, siger, at resultaterne på MRSA-listen er forældede, da de afspejler tal fra 2011.
- Vi kan ikke se på hvilket grundlag - hverken fagligt eller juridisk - at offentligheden har krav på indblik i historiske og misvisende oplysninger, når man afvejer hensynet til de involverede, siger hun.
DN starter underskriftsindsamling
Sideløbende med sagen i Østre Landsret har Danmarks Naturfredningsforening indledt en kampagne med MRSA, der skal sætte fokus på forbruget af antibiotika i landbruget.
Organisationen har startet en underskriftsindsamling med det formål, at smågrise skal være syv uger, før de tages fra soen. Det vil ifølge DN sænke forbruget af antibiotika markant.
- Det kan være med til at sende et kraftigt signal om, at det ikke er grisen, men produktionen, der er syg, siger Rikke Lundsgaard, som er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
I den økologiske svineproduktion bliver smågrise først taget fra soen, når de er syv uger. Derfor bruger de økologiske svineproducenter 20 gange mindre medicin, påpeger foreningen.