Miljøminister Lea Wermelin (S) var helt klar i mælet tilbage i august 2019, hvor hun sagde stop for flere og større havbrug i Danmark.
- Vi skal være et grønt foregangsland, også når det gælder fiskeopdræt, sagde hun i et interview på regeringens egen hjemmeside.
Det fik østjyske borgmestre, miljøaktivister og borgere på Djursland til at ånde lettet op. De havde i årevis kæmpet imod planlægningen af tre havbrug ud for halvøens østkyst.
Alligevel indgår de udskældte havbrug nu i statens planer. Søfartsstyrelsen er for tiden i gang med at lave Danmarks første havplan, der er lidt som en gigantisk lokalplan over havet.
Det vil sige, at staten tegner ind på et kort, hvad der kan være plads til hvor i de danske farvande.
I Søfartsstyrelsens nye havplan ses otte markerede arealer, hvor der kan ansøges om havbrug ud for Djurslands østkyst.
I øjeblikket behandler Miljøstyrelsen ansøgninger til 20 havbrug i Kattegat. Et af havbrugene vil producere cirka 2.638 ton regnbueørreder om året i et område øst for Djursland.
Det vil ifølge ansøgningen, som DR Østjylland er i besiddelse af, udlede 100 ton kvælstof om året.
Til sammenligning oplyser Syddjurs Spildevand, at man udleder cirka ti ton kvælstof årligt, når spildevandet fra kommunen er renset.
- Mærkeligt med ny ansøgning
I flere år kæmpede Steen Ulnits som en del af miljøorganisationen Blak imod den tidligere regerings planer om havbrug langs med Djurslands østkyst.
En kamp, han troede var vundet, da den nuværende miljøminister, Lea Wermelin, for to år siden erklærede, at Danmark hverken skulle have nye eller større havbrug.
Han erklærer sig nu 'meget bekymret' og 'overrasket' over, at planerne om havbrug åbenbart ikke er endegyldigt begravet.
- Det mærkelige er, at vi kan se, at der er kommet en helt ny ansøgning ind om at lave et havbrug. Vi forstår ikke, hvorfor den kommer. Så vi tænker, om nogen har fortalt den pågældende ansøger, at der er muligheder i horisonten, siger Steen Ulnits.
Hvis der etableres nye havbrug i Kattegat, kan det være ødelæggende for eksempelvis turismen, advarer han.
- Hvis vi får forurenet vand fra havbrugene, så forsvinder badegæsterne og dermed turisterne. Al den forurening, havbrug laver, ryger lige ud igennem netmaskerne, så der kommer foderrester, ekskrementer fra tusindvis af fisk og antibiotika ud i vores badevand, siger Steen Ulnits.
Borgmester klar til kamp
Den socialdemokratiske borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen, er også arg modstander af flere havbrug.
Han står i spidsen for ni østjyske kommuner, der er i gang med at lægge sidste hånd på et høringssvar til Søfartsstyrelsen, hvor der siges klart nej til muligheden for flere havbrug.
De ni kommuner er Aarhus, Odder, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Mariagerfjord, Hedensted, Randers og Horsens.
- Turisme og rekreativitet spiller en stor rolle her på Djursland, men også i de øvrige østjyske kommuner. Vi har også en stor kærlighed til Kattegat, og vi mener, at det er for usikkert, hvordan de her havbrug vil påvirke havet, siger Jan Petersen.
Han er klar til at gå rigtig langt for at bekæmpe de mulige planer om nye havbrug - også selvom regeringen udgøres af partifæller.
- Det er en sag, der udmøntes af en styrelse, men jeg er da klar til at gøre politik ud af det, hvis det bliver nødvendigt. Det håber jeg ikke, at det gør, siger Jan Petersen.
I 2019 besøgte DR Nyheder Niels Dalsgaards havbrug for at høre om hans udvidelsesplaner. De planer satte miljøministeren dengang en stopper for:
I flere år har skiftende regeringer med de såkaldte vandplaner ønsket at reducere i udledningen af kvælstof til de danske have. Målsætningen er, at vi skal fra 56.000 ton til 36.000 ton over en ti-årig periode, forklarer professor i marin økologi på Aarhus Universitet Bo Riemann.
Derfor giver det heller ingen mening, hvis der nu alligevel er planer om at etablere flere havbrug, mener han.
Hvis regeringen vil forbedre det danske vandmiljø - så er det en ret skidt ide at lave plads til storskala-havbrug ud for Djurslands østkyst, lyder det.
- Kattegat er i forvejen et sårbart område, hvor miljøkvaliteten er dårlig, og iltsvindet er stort. Iltsvind opstår, fordi der er for mange næringsstoffer. Hvis man yderligere kommer næringsstoffer ud i havet fra havbrug, øger det risikoen for langt større iltsvind, siger Bo Riemann.
Branchens håb lever
Regeringens melding om et stop for havbrug var et hårdt slag for branchen, der måtte se alle planer om udvidelser og nye havbrug synke til bunds.
Men trods den nye havplan og de verserende ansøgninger er direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur, Brian Thomsen, ikke jubeloptimist.
- Det afspejler det forhold, at vi lever i et retssamfund. Det skal forstås på den måde, at miljøministeren har meldt ud, at hun ikke ønsker flere og større havbrug, men det er en politisk udmelding.
- Myndighederne skal stadig foretage den sagsbehandling, som de er forpligtet til. Det er det, de gør. Der skal træffes en afgørelse om de ansøgninger, der ligger, siger Brian Thomsen, der ærgrer sig over det, hvis der ikke kan etableres nye havbrug.
Søfartsstyrelsens endelige havplan er klar efter 30. september, hvor der er høringsfrist for havplanen.
Miljøminister Lea Wermelin (S) har ikke fundet lejlighed til at svare på, hvorfor havbrug er en del af den nye havplan.
Men Miljøministeriet oplyser skriftligt til DR Østjylland, at arealerne er afsat af hensyn til verserende havbrugsansøgninger, og at det ikke er et udtryk for, at der kan gives tilladelse.