Der er sendt byger af kritik ind over Region Midtjylland fra læger, selskaber og specialeråd i sagen om amputationer, der har rullet i den seneste måned.
Kritikerne mener ikke, at der blev gjort nok, efter de henvendte sig om et bekymrende højt antal benamputationer.
Men rent faktisk har ledelsen i Region Midtjylland i op mod ti år selv haft flere muligheder for at gribe ind, så patienter muligvis kunne have undgået at få amputeret et ben.
Ifølge to eksperter burde regionen langt tidligere have reageret på deres egne årsrapporter fra landsregistret Karbase, der fører en database over landets karkirurgiske afdelinger.
Den viser, at Region Midtjylland igen og igen stikker ud med den højeste andel af patienter, der får en amputation det første år efter forebyggende karkirurgisk behandling.
LYT TIL DR'S NYHEDSPODCAST 'GENSTART' OM AMPUTATIONSSAGEN HER.
- Det er tankevækkende, at vi har et sundhedsvæsen, der med så alvorligt et svigt, som vi ser her, først reagerer, når det står på en brændende platform. Ledelsessystemet har haft adgang til de oplysninger siden 2012, siger lektor i sundhedsret Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.
Sagen om amputationer i Region Midtjylland er foreløbig kulmineret med, at Ole Thomsen er blevet fyret som koncerndirektør.
En ekstern analyse har vist, at op mod 47 patienter årligt muligvis kunne have undgået at få amputeret et ben, og regionen har nu lovet, at det karkirurgiske område styrkes. En ekstern undersøgelse skal også kulegrave hele forløbet.
2016-rapport: 'Bekymrende højt'
Men en gennemgang af årsrapporterne fra landsregistret Karbase viser, at i seks ud af de seneste ni år har Region Midtjylland skilt sig ud som den region i landet, hvor antallet af amputationer er højest.
Ifølge Karbasens årsrapport fra 2020 fremgår det, at 27,8 procent får amputeret benet i det første år efter forebyggende behandling. Den højeste andel i 9 år.
- Der skulle have været reageret fra regionsledelsen langt tidligere. De har igennem flere år været bekendt med, at man ikke har iværksat den forebyggende behandling tilstrækkeligt tidligt, siger Kent Kristensen, der tidligere har kritiseret regionsledelsen for, at de ikke reagerede på særligt én bekymret henvendelse om benamputationer fra Det Tværfaglige Specialeråd i 2019.
Region Midtjylland har forklaret i en redegørelse fra 6. maj, at de godt har været klar over, at der var udfordringer på det karkirurgiske område – og at det blandt andet var årsagen til, at den eksterne analyse, der fik sagen til at rulle for en måned siden, blev igangsat.
Kent Kristensen, ledelsen i Region Midtjylland har sagt, at de har set bekymringerne og satte gang i den her eksterne analyse, så de har vel gjort noget?
- De har reageret, men de har reageret rigtig sent. Det betyder i den konkrete sag, at rigtig mange patienter har lidt en alvorlig skade som følge af, at de ikke har fået den nødvendige forebyggende behandling, siger lektoren.
Tilbage i 2016 står der i årsrapporten, at den såkaldte kliniske styregruppe for Karbasen vurderer, at amputationsraten på Aarhus Universitetshospital ”ligger bekymrende højt”.
Det bør få ledelsen i Region Midtjylland til i højere grad at spidse ører, mener Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
- Når man bruger en vending som "bekymrende højt" i sådan en rapport, er det et advarselssignal. Ofte er sprogbruget i årsrapporter fra de her kvalitetsdatabaser holdt meget nøgternt. Når man går over og bruger et ord som "bekymrende", synes jeg, at der er tale om, at der hejses et advarselsflag, siger han.
Ifølge Kjeld Møller Pedersen giver hele forløbet om amputationerne i Region Midtjylland anledning til at stille spørgsmålet, om vi har et ledelsessystem og et rapporteringssystem, som effektivt formidler budskaber om bekymringer til topledelsen.
- Det helt centrale er jo, om de forskellige indrapporteringer når frem til topledelsen eller ej. Hvis jeg skulle drage lære af sådan et forløb her, ville jeg interessere mig for, om der er effektiv kommunikation fra de personer, der modtager de her beskeder, til topledelsen, siger Kjeld Møller Pedersen.
Kühnau: Ligner vi ikke har gjort det godt nok
I Region Midtjyllands redegørelse fra 6. maj står, at der i 2016 på baggrund af årsrapporten om det bekymrende høje antal amputationer ikke foretages en intern undersøgelse på Aarhus Universitetshospitals karkirurgiske afdeling, men at det drøftes på møder:
”…, men på interne Aarhus Universitetshospitals-dialogmøder mellem hospitalsledelsen og afdelingsledelsen har man fra 2016 og frem til dags dato løbende drøftet muligheder for kapacitet, organisering, lægestab, interventionsradiologi, perifer karkirurgi – alle aspekter, der påvirker kapaciteten inden for karkirurgien, står der i redegørelsen.
Regionsrådet i Region Midtjylland har besluttet, at hele forløbet om amputationerne nu skal kulegraves i en ny ekstern undersøgelse.
Ifølge formand for regionsrådet Anders Kühnau (S) har han dog allerede nu "øjnene stift rettet på lige præcis de advarsler, der kommer i Karbasen".
- Det er noget af det, vi vil kigge på i forbindelse med den eksterne undersøgelse. Har vi gjort det godt nok, eller har vi ikke? Noget kunne desværre tyde på det sidste, siger han:
- For mig at se, så ser det ud til, at der er noget, man ikke har handlet på, som man burde have handlet på. Det handler blandt andet om at lave de tilstrækkelige audits (interne undersøgelser, red.), der skulle vise, hvor slemt det står til, siger Anders Kühnau.
I har jo allerede fyret koncerndirektør Ole Thomsen, men det her er jo foregået på blandt andet Aarhus Universitetshospital. Har ledelsen her gjort det godt nok?
- Det er for tidligt at sige nu, hvem der har gjort deres arbejde godt nok, og hvem der ikke har. Derfor har vi bedt om at få en ekstern undersøgelse. Det er sundt at få nogen ude fra til at kigge på, hvordan forløbet har været, siger Anders Kühnau.
Hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital Poul Blaabjerg er ikke vendt tilbage på DR's henvendelse.