Det er ikke kun hårdt at være læge på Psykiatrisk Hospital i Risskov; det er også hårdt at være patient der. Sådan lyder det fra Johanne Haahr Uhd, der de sidste 10 år været indlagt på hospitalets største afdeling, Afdeling Q, mere end 25 gange.
- Der er uro og angst for at være til besvær, fortæller hun.
Som DR Østjylland tidligere har fortalt, flygter speciallægerne fra afdelingen, og i løbet af de sidste to år er næsten halvdelen af psykiaterne på Afdeling Q forsvundet. 1. september vil der mangle 50 procent af speciallægerne, svarende til seks fuldtidsstillinger.
De ansatte på Psykiatrisk Hospital i Risskov har i årevis forsøgt at råbe politikerne op, fordi de oplevede for stort et patientpres på afdelingen, et dårligt arbejdsmiljø og for få hænder til at klare opgaverne.
Allerede tilbage i december 2016 skrev tillidsrepræsentanterne for både læger, sygeplejersker, psykologer og sosu-medarbejdere på Psykiatrisk Hospital i Risskov et nødråb i et brev til den daværende regionsrådsformand Bent Hansen (S), om at det stod skidt til med bemandingen.
Johanne har været indlagt 25 gange: En kamp om, hvem der var mest syg
Presset på de ansatte kan også mærkes hos patienterne, fortæller Johanne Haahr Uhd.
- Jeg kunne mærke, at der altid var en stor usikkerhed i patientgruppen om, hvem der skulle udskrives næste gang, og der var altid usikkerhed i forhold til, om der blev ringet fra skadestuen og presset på for at nogen skulle ud, fordi der var en, der var mere syg, fortæller hun.
- Det svarer til at få at vide, at man som kræftpatient for at vide, at man skal have 11 strålebehandlinger, og når man så har fået seks, får man at vide, at der er en anden, der skal bruge strålekanonen, siger hun.
Hospitalet i Risskov er det hospital, der bruger mest tvang herhjemme, og næsten hver tredje patient bliver genindlagt inden for en måned.
Johanne Haahr Uhd har derfor, ligesom de ansatte på afdelingen, også flere gange skrevet til de ansvarlige politikere i Region Midtjylland om det, hun kalder ”et kaos” på Afdeling Q. Hun fortæller, at presset og uroen på afdelingen gør det ekstra hårdt for patienter, som i forvejen har psykiske problemer.
- I forvejen er man ude af sig selv, når man er på et psykiatrisk hospital, så at man oven i købet skal kæmpe om retten til at være der eller til at få en samtale, det bliver sådan en mærkelig kamp om, hvem der er mest syg, siger hun.
Sune er en af de speciallæger, der har fundet nyt job
Sune Straszek er psykiater og var i 14 år ansat på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Han er en af de mange læger, der har set sig om efter et nyt job. I februar fik han nyt job på en psykiatrisk afdeling i Aalborg.
En af de væsentligste årsager var, at han ofte måtte afvise svært syge patienter på grund af pladsmangel.
- Det kunne være en patient, der henvendte sig i skadestuen, hvor jeg tænkte, at den patient havde brug for indlæggelse, men vedkommende var ikke på dødens rand, og derfor sendte man patienten hjem - vel vidende at de formentlig ville være der igen næste dag, siger han.
I Aalborg har han tid til at forske, patienterne er indlagt i længere tid og antallet af vikarer på afdelingene er langt lavere end på psykiatrisk hospital i Aarhus, fortæller han.
Efter fem måneder i sit nye job, er han ikke i tvivl om, hvor han selv ville foretrække at være indlagt, hvis han selv var patient, eller hvor han selv ville sende en pårørende hen.
- Med det, jeg har set med egne øje og ud fra egen personlig erfaring, ville jeg nok tilråde et familiemedlem at blive indlagt i Aalborg, siger han.
SIND: Politikerne må tage det alvorligt
Det skræmmer formanden for landsforeningen for patienter og pårørende, SIND, Knud Kristensen, der dog fortæller, at det dog desværre er et billede, foreningen sagtens kan genkende ud fra de henvendelser, de får fra patienter og pårørende.
- Man kan ikke blive indlagt, selvom man har brug for det, man bliver udskrevet, før man er klar til det, og nogle af dem, der er indlagt, vælger at udskrive sig selv før tid, fordi der er alt for meget uro på afdelingerne, siger han.
I følge Knud Kristensen må politikerne nu gribe ind.
- Jeg mener, det er alvorligt, og vi har desværre også set eksempler på patienter, der er døde efter at være blevet udskrevet fra afdelingen. Det her skal tages alvorligt, og det er på tide, at der bliver gjort noget, siger han.
Psykiatriudvalgsformand: Vi har ikke handlet tids nok
Jacob Isøe Klærke (SF), der er formand for psykiatriudvalget i Region Midtjylland erkender, at der ikke er handlet tids nok, og at psykiatrien har brug for et løft i regionen.
- Man kan berettiget sige, at man ikke har handlet tids nok. Jeg sad desværre ikke i regionsrådet på det tidspunkt, men det nye regionsråd handlede på valgnatten og satte ekstra 15 millioner kroner af til gøre noget ved de her problemer.
Han fortæller, at der vil blive sat flere penge af i budgettet til efteråret, men erkender samtidig, at det vil tage lang tid at få rettet op på flere års problemer.
- Vi må erkende, at når psykiatrien har været underprioriteret i både regionalpolitik og folketinget, kræver det også mange år at rette op på det igen. De få midler, de 15 millioner slet ikke nok.
Han sender nu en appel til folketinget om en økonomisk håndsrækning.
- Vi mangler 100 sengepladser i Region Midtjylland for at nå op på landsgennemsnittet, og det kræver rigtig mange millioner. Det håber vi, både vi kan være med til at prioritere, men også, at vi kan få hjælp til fra folketinget, lyder det.