Som homoseksuel mand i et fast parforhold, er du i praksis udelukket fra at donere blod i danske blodbanker.
Frygt for HIV-smitte gør nemlig, at mænd, der har haft sex med en anden mand inden for de seneste fire måneder, ikke må donere deres blod.
Men det skal laves om, lyder det fra Chris Amdisen, der selv er homoseksuel og står bag et borgerforslag om at ændre reglerne, som mere end 8.000 danskere har skrevet under på.
- Jeg mener, at reglerne er diskriminerende, som de er i dag. De giver ikke længer mening. Min risiko for disse sygdomme som homoseksuel mand i et fast forhold er ikke højere end for mange andre, siger Chris Amdisen, der bor i Aarhus og arbejder som læge.
Han mener, at vi hænger fast i fortiden med de nuværende regler.
- I 1980’erne var der en væsentligt øget forekomst af HIV i det homoseksuelle samfund, men i de senere har vi nærmet os forekomsten blandt heteroseksuelle par, siger Chris Amdisen.
Faldende antal nye tilfælde af HIV
Og der kan være gode nyheder på vej til Chris Amdisen og andre homoseksuelle mænd, der gerne vil donere deres blod.
I Dansk Selskab for Klinisk Immunologi sidder overlæge Christian Erikstrup fra Aarhus Universitetshospital i bestyrelsen og deres vurdering er nu, at reglerne godt kan lempes.
Det har selskabet orienteret Styrelsen for Patientsikkerhed om.
- Antallet af nye tilfælde af HIV-smittede i Danmark er faldende. Desuden kører vi nogle meget følsomme test for HIV, og derfor mener vi, at sikkerheden er så høj, at vi godt kan foretage en lempelse, siger Christian Erikstrup, der er overlæge på afdelingen "Blodbank og Immunologi".
Over de seneste fire år er der sket en nedgang i antallet af nye HIV-tilfælde blandt mænd, der dyrker sex med mænd i Danmark.
Fra 2008 til 2017 var der i gennemsnit 122 nye tilfælde, men det tal er gradvist faldet til 58 nye tilfælde i 2021.
Ifølge Christian Erikstrup vil risikoen for, at en modtager af donorblod smittes med HIV fra en homoseksuel mand, være "ekstremt lille".
- Blodsikkerheden i Danmark er meget, meget høj. Det gør selvfølgelig, at vi ved, at de nuværende regler virker. Så enhver lempelse kan selvfølgelig frygtes at ville føre til mindre god sikkerhed. Derfor forsøger vi at lave meget grundige vurderinger, så vi har samme høje sikkerhed, siger professoren:
- Vi ved, hvad vi har. Vi ved ikke, præcis hvad vi får. Vi ved, at sikkerheden er meget høj nu, og jeg er sikker på, at den kan blive ved at være meget, meget høj, siger Christian Erikstrup.
Hvordan reglerne helt præcist skal lempes, vil Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ikke komme nærmere ind på. Men i for eksempel Holland kan en mand, der har været i et fast forhold med en anden mand i et år donere blod.
Styrelse er positive
I et skriftligt svar meddeler Styrelsen for Patientsikkerhed, at de er positivt indstillet overfor at se på, om reglerne kan ændres.
- Derfor har vi bedt Dansk Selskab for Klinisk Immunologi om en faglig vurdering af eventuelle risici. Den foreløbige vurdering er, at det formentlig vil være muligt at lempe de nuværende karantæneregler, skriver styrelsen.
Også Tyskland og England har lempet på kravene i de seneste år.
For Chris Amdisen vil det være en sejr for ligestillingen i sundhedsvæsenet, hvis reglerne bliver lempet.
- Det gør mig rigtig glad, for det betyder, at nogle har lyttet til mit borgerforslag og taget det seriøst. Der er håb for, at de forældede regler bliver lavet om. Jeg håber, at vi kan blive et progressivt land på det her felt, siger Chris Amdisen.
Styrelsen for Patientsikkerhed har orienteret Sundhedsministeriet om, at hvis der bliver truffet en politisk beslutning om at se på en ændring af reglerne, vil de nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på en endelig faglig vurdering og udmelding.
Sundhedsministeriet er ikke vendt tilbage på DR Østjyllands henvendelse.