Et lille arbejdsværelse med familiebilleder, ringbind med kvitteringer og et par skærme er i dag klasselokalet, som lærerstuderende Morten Jørgensen skal undervise i.
I stedet for at pakke tasken og møde sine elever ansigt til ansigt på Grauballe Skole ved Silkeborg, så må hans første erfaringer fra praktiktiden blive ansigt til skærm.
Coronaen har som bekendt tvunget elever og lærere ud af klasselokalerne og ind i videomødeprogrammet Google Meet, så derfor må Morten Jørgensen og landets andre lærerstuderende i praktik følge trop.
I dag skal Morten Jørgensen undervise 4. klasse i historie om Grækenland i antikken.
- Det er en anden oplevelse at undervise bag skærmen. Der går noget tabt. Jeg kan ikke holde øje med alle i klassen, og der er nogle små mimikker og tegn på læring, som vi går glip af, fortæller han.
Set fra elevernes stol så er lærerpraktikanten Morten heller ikke en person, som er let at få en fornemmelse af, når han kun er et hoved på skærmen hjemme på værelset.
- De ved, at jeg hedder Morten, er 29 år gammel, kommer fra læreruddannelsen i Silkeborg, og at vi skal være sammen i seks uger i historie. Det er ikke nok til at skabe et billede af mig, men sådan må det være i disse situationer, siger Morten Jørgensen.
Praktikken er en trykprøve på fremtiden
På Anja Madens Kvols kontor har telefonen ikke stået stille over julen. Hun er nemlig ansvarlig for praktikken for Morten Jørgensen og alle de andre lærerstuderende på læreruddannelsen i Silkeborg.
- Kommunerne omkring os havde meldt ud, at de store skulle have onlineundervisning, men ikke de små, så når vi midt i juleferien får ændret præmissen for en praktik, der skal begynde i januar, opstår der en masse spørgsmål, fortæller Anja Madsen Kvols.
Morten Jørgensens tanker om, hvordan det bliver at undervise for første gang efter nedlukningen:
På første år af læreruddannelsen bliver praktikken ofte en slags trykprøve, hvor den enkelte oplever, hvad det er for et arbejdsliv, de får efter uddannelsen.
- Der går noget tabt i forhold til, at en lærers hverdag er meget andet end at undervise. De kommer til at undervise og samarbejde, men alt det der ligger ind imellem med at løse konflikter i skolegården, sætte plaster på, sige goddag til forældrene om morgenen og få et godt grin i nuet, det går de glip af.
Det har Morten Jørgensen også tænkt på.
- Jeg får nok ikke smagt på faget, som hvis jeg var til stede fysisk. Vi er normalt på arbejde fra klokken otte til eftermiddag, men her er mange huller, siger han.
Men i den godt pakkede læreruddannelse er der ikke seks ugers buffer, hvor praktikken kan blive skubbet hen.
- Coronatiden er for mange en tid med begrænsninger og afsavn, men vi må være pragmatiske. Jeg har også talt med rigtig mange praktiklærere og koordinatorer, som skal have det til at fungere. Skolerne har fundet løsninger, som alligevel er en slags praktik, siger Anja Madsen Kvols.
Morten Jørgensen håber også, at skolen vil være pragmatisk, når han afleverer næste opgave, som skal tage udgangspunkt i den praktik, han lige nu har hjemme bag skærmen.
- Vi skal lave en opgave, og den vil bære præg af, at vi ikke kan følge eleverne lige så godt, og den vil komme til at mangle de tegn på læring, som vi skal gå efter, fortæller han.
Til gengæld er der også erfaringer at hente gennem onlinepraktikken.
- Jeg får testet, om jeg kan finde ud af at tilrettelægge et onlineforløb, og det ved man jo aldrig, om jeg skulle få brug for, siger Morten Jørgensen.
To måder at fylde hullerne i praktikken
Når de studerende kan kalde sig færdiguddannede lærere, så har praktikansvarlige på uddannelsen Anja Madsen Kvols to greb, som hun håber, at der kan komme i spil for at gøre bod på de manglende erfaringer.
- Vi har noget, der hedder Praktisk Samarbejde sammen med skolerne, hvor studerende kommer ud og underviser i modulerne, og elever kommer ind til os, så det kunne man skrue op for.
Hun oplever også, at det er et varmt tema hos kommunerne at tage bedre imod de nyuddannede.
- Der kunne man bruge muligheden til at få kickstartet de her mentorordninger for nyuddannede.