Hellere stoppe som landmand end at blive økolog.
Sådan er reaktionen fra en af de 11 landmænd, som nu får et forbud mod at bruge sprøjtegifte på en del af deres marker.
Et byrådsflertal i Aarhus Kommune vil beskytte drikkevandet, og derfor bliver det forbudt at sprøjte markerne i Beder-området.
Det gør livet surt for landmand Jens Bøje.
- Jeg kan ikke dele min drift op, så 40 procent er økologisk og 60 procent er konventionelt. Det går bare ikke, siger han.
Politikerne mener, der er behov for en særlig lokal beskyttelse af drikkevandet på de sårbare jorde, og derfor skal det være slut med at bruge sprøjtemidler på i alt 7.000 hektar, hvad der svarer til 15 procent af kommunens samlede areal.
Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er dog imod at forbyde de 11 landmænd at bruge pesticider på dele af deres marker.
Byrådsflertallet forklarer beslutningen med, at der er spor af godkendte sprøjtemidler i drikkevandsboringer i dag - og det i stigende grad.
- Derfor er det politikernes forpligtelse at forhindre yderligere forurening af drikkevandet i årene, der kommer, mener Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
Jens Bøje mener ikke, at hans måde at dyrke markerne på kan ødelægge drikkevandet til aarhusianerne, da midlerne alle er godkendt.
Han mener, der er rent drikkevand, og det vil der fortsat være med de midler, de bruger, og han peger på, at det ikke er nemt at dyrke jorden uden at bruge sprøjtegifte.
- Jeg ved ikke, hvor meget man kan tjene som økolog, men jeg kan bare se, at det er en helt anden uddannelse, jeg skal i gang med, og det har jeg ikke lyst til i min alder, siger Jens Bøje.
Derfor vil Jens Bøje kæmpe mod Aarhus Kommunes beslutning, for han synes, at den er dybt urimelig, og erstatningen står ikke mål med det indgreb, som det vil gøre i hans virksomhed.
Formanden for Landboforeningen Odder-Skanderborg Jens Gammelgaard er enig.
- Det er vanvittigt og en hån mod privat selveje, siger han.
Landboforeningen har ikke tænkt sig at opgive kampen.
- Vi kalder landmændene til møde og påklager sagen til Miljøklagenævnet, og så må de vurdere den. Om nødvendig kan vi også gå til domstolene med det, siger han.