Et forsøg på at sikre rent drikkevand til aarhusianerne i fremtiden møder hård modstand.
Det kommunale vandselskab Aarhus Vand har i to år forsøgt at få landmændene i Beder og Malling til at droppe sprøjtegift på 600 hektar, fordi markerne ligger i områder, hvor der er særlig risiko for at forurene grundvandet.
Kun hver tredie af de 105 berørte landmænd har sagt ja - og det er endda kun dem med mindst jord - selvom landmændene får penge for at lade sprøjten stå.
Landmændene kan tvinges til at droppe sprøjten
Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse er den første af sin slags i Aarhus, men der er flere på vej for områder vest og nord for Aarhus, og derfor kan landmændene forvente et påbud, når fristen for frivillige aftaler udløber.
Men det ryster ikke svineproducent Bent Munk fra Tandergård ved Mårslet.
- Så må vi lave en retssag, og det er kedeligt, siger han.
Landmand: Vi forurener ikke
Bent Munk afviser, at landmændenes sprøjtegifte ender i grundvandet. Derfor mener han ikke, at et påbud er lovligt.
Landmændene i Beder og Malling har fået tilbudt 55.000 kroner pr. hektar for at lade være med at sprøjte marker over særligt sårbart grundvand. Men landmændene mener, det er for lidt, siger Jens Gammelgård, der er formand for Dansk Landbrug Midt- og Østjylland.
- Det kan de hverken leve eller dø af, så jeg forstår udmærket landmændene, siger han.