Gellerupparken er igen blevet placeret på listen over Danmarks udsatte boligområder, og det er med til at skabe et skræmmebillede af bydelen, siger Helle Hansen, der er formand for Gellerup Fællesråd. Hun mener, at man helt bør droppe listen.
- Det, jeg kritiserer, er, at man kalder den en ghettoliste og offentliggør den en gang om året, som om det var en hitliste, man har vundet på eller er den største taber på, siger Helle Hansen.
Ingen børnefødselsdag i Gellerup
Hun forstår ikke formålet med listen, og mener, at den er med til at holde væk fra området.
- Jeg hørt om personer, der ikke tør at komme på besøg i Gellerupparken. Det kan være både studiekammerater eller venner, der ikke vil komme. Det kan være børn, der ikke må få klassekammerater på besøg til fødselsdag, siger Helle Hansen.
Udfordringer men ikke udsat
I Gellerupparken/Toveshøj bor der 7000 borgere, halvdelen står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, 8 ud af 10 er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande og 300 er dømt for en forbrydelse.
Listen over særligt udsatte boligområder bliver hvert år udgivet af ministeriet for by, bolig og landdistrikter. De udvælger områderne på listen udfra nogle kriterier om tilhørsforhold til uddannelse/arbejdsmarked, etnicitet og kriminalitet.
Helle Hansen erkender, at Gellerupparken er et område med udfordringer, men hun mener ikke, at de er så slemme, som nogle folk tror, når de hører, at det er en ghetto eller et udsat område.
Aarhus har i alt fire områder på ghettolisten. Bispehaven, Gellerupparken, Trigeparken og som noget nyt også Langkærparken i Tilst.