Når danske barnløse par i al hemmelighed betaler rugemødre i udlandet for at føde et barn til dem, så gør man både børn til en vare og kommercialiserer kvindekroppen.
Det mener formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen.
- Jeg frygter, at kvinden bliver gjort til et redskab. Og hvad nu hvis, hun ikke leverer det, som er forventet? Vi har set et eksempel fra Thailand, hvor en rugemor fødte et sæt australske tvillinger. Den ene havde Downs syndrom - og det barn ville forældrene ikke have.
Flere omgår reglerne
Op mod 100 rugebørn kommer til Danmark om året, vurderer foreningen Dare, som kæmper for retten til at få børn ved hjælp fra en rugemor, også kaldet surrogatmor.
Det er et stigende antal, men til trods for det, så får det ikke Gorm Greisen til at se mindre kritisk på betalt rugemoderskab – og emnet bliver ikke taget op igen i Det Etiske Råd lige foreløbigt, hvis det står til formanden.
- Vi havde diskussionen for nogle år siden. Men altså, vi har regler, der bliver omgået på næsten alle områder. Og det er selvfølgelig en udfordring, men jeg mener ikke, at det alene er nok til at tage vores vurdering op igen.
Økonomisk magt
Anderledes mudret bliver det, hvis der er tale om en rugemor, som gør det frivilligt.
For i Danmark er det lovligt at gøre brug af praksissen, hvis rugemoren gør det frivilligt med sine egne æg, og uden en læge er indblandet. Og det skal der ikke laves om på, ifølge formanden for Det Etiske Råd.
- Problemet er, når det kommer til at handle om økonomi. Her kan nogle, som har masser af penge, udnytte, at der er andre, som har så meget for brug for dem, siger Gorm Greisen.
Mens reglerne er stramme i Danmark, er reglerne mere lempelige i Sverige. Her er det lovligt at formidle såkaldt kommercielt rugemoderskab, hvor den fødende kvinde får penge for det. Derfor rejser nogle danskere over Øresund, når de ønsker hjælp fra en rugemor.