Et år efter opsendelsen flyver aarhusiansk satellit stadig med 27.000 kilometer i timen: 'Den er rigtig glad'

Aarhus Universitet regnede med, at Delphini-1 ville overleve et halvt år i rummet.

I dag er det præcis et år siden, at Aarhus Universitet sendte sin egen mini-satellit i kredsløb om jorden. Eller rettere en nano-satellit, der hedder Delphini-1.

Delphini-1 blev sendt ud fra Den Internationale Rumstation den 31. januar 2019, og den lille satellit er stadig i god form.

Faktisk langt bedre end folkene bag havde turdet håbe på. Vejret i rummet er nemlig bedre end forventet, så det slider mindre på satellitten.

Christoffer Karoff er positivt overrasket over den lille satellit. (Foto: © Mathias Bonde)

- Da vi planlagde satellitten, havde vi regnet med, den kunne holde et halvt år. Så troede vi, at den ville have oplevet så meget luftmodstand, at den ville falde ned, siger Christoffer Karoff, der er lektor ved Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Der er nemlig en lille smule luftmodstand højt oppe i atmosfæren, men usædvanligt lidt lige nu. I hele rumalderen, hvor der har været satellitter i kredsløb, har solens magnetfelt aldrig været så svagt, som det er nu.

Flyver flere år endnu

Solens magnetfelt er så svagt, og solvinden og solstormene er så få og små, at jordens atmosfære har trukket sig lidt sammen.

Dermed møder satellitten mindre luftmodstand og kan flyve med 27.000 kilometer i timen. Det svarer til, at den når rundt om jorden 15-16 gange i døgnet.

Men selvom der er fart på, er Delphini-1 fint i kredsløb om Jorden, siger Christoffer Karoff.

- Den flyver stadig lige så glad rundt derude. Nu skal vi passe lidt på, men vores forudsigelse er, at den vil fortsætte et par år endnu.

Satellitten kan styres cirka fem gange i døgnet, når den er i nærheden af Danmark. Her kan den tage billeder, sende dem og hente data.

Umiddelbart er det lang tid at vente et døgn for ti minutters fornøjelse, men det er al ventetiden værd, siger Hasse Hansen, der er studerende på Aarhus Universitet.

- Det er en fantastisk oplevelse at være med til projektet, og det er helt vanvittigt, at vi kan styre noget, der flyver rundt over jorden. Så er det godt nok kun ti minutter, vi snakker med Delphini-1, men det er en virkelig god oplevelse, siger han.

Ud over at give gode oplevelser, skal satellitten også give de studerende og deres undervisere praktisk erfaring med rumteknologi.

Samtidig kan satellittens kamera for eksempel bruges til at følge en askesky fra et vulkanudbrud, så balladen kan begrænses, hvis en vulkan som islandske Eyjafjallajökull går i udbrud, som det skete i 2010.

Dengang måtte store dele af Europas luftrum lukkes ned.