Utrætteligt følger det lille, sorte øje enhver bevægelse. En gang imellem får det øjenkontakt med en tilfældig fremmed, men mange lægger slet ikke mærke til, at de bliver overvåget.
Ud af de i alt 2.000 overvågningskameraer, som Aarhus Kommune har hængende, er omkring 850 af dem produceret i Kina. Det viser en ny opgørelse, som kommunen har lavet.
Gennem længere tid har blandt andet USA haft mistanke om, at kameraerne kan misbruges af de kinesiske myndigheder. Og det er lige præcis, hvad kinakritiker Anders Storgaard frygter.
- Det er skræmmende. Det betyder, at jeg ikke kan vide mig sikker, hvis jeg tager ud og får en øl med mine venner eller besøger min familie i Aarhus, siger han.
Anders Storgaard er vokset op i Aarhus. Han er konservativ kommunalvalgskandidat på Frederiksberg, og så er han også i de kinesiske myndigheders søgelys.
Med falske invitationer, krypterede beskeder og en stor, koordineret løgn har han sammen med tre andre danske politikere nemlig hjulpet en demokratiaktivist fra Hongkong med at flygte til Vesten.
Og nu frygter han, at de kinesiske myndigheder udnytter hemmelig software til at holde øje med ham.
- Det er jo ikke mange år siden, at en svensk statsborger blev kidnappet i Thailand. Og derfor er det selvfølgelig enormt ubehageligt, hvis Kina ved, hvor jeg er hele tiden, siger han.
Kan have skjult bagdør
Det er ikke muligt at tjekke, om overvågningskameraerne allerede i dag sender data til Kina. Men eksperter forstår alligevel godt, hvorfor Anders Storgaard er utryg ved de kinesiske kameraer.
Det siger professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen fra Aalborg Universitet.
- Man kan undersøge kameraerne og se, hvem de kommunikerer med, men man kan ikke se, om de dagen efter bliver opdateret og begynder at kommunikere med nogle andre. På den måde kan der være en skjult bagdør, siger han.
Nogle af kameraerne indeholder teknologi, der gør det muligt at aktivere ansigtsgenkendelse, som kan bruges til at følge personer, som et land har interesse for.
En af producenterne bag de kinesiske kameraer i Aarhus, Hikvision, er sortlistet i USA, fordi amerikanerne mistænker dem for at være udstyret med en såkaldt bagdør, som de kinesiske myndigheder kan bruge til at foretage masseovervågning.
Ejer af cybersikkerhedsvirksomheden CSIS Peter Kruse mener, at de kinesiske kameraer udgør en risiko.
- Lige præcis på dette punkt er der grund til at være bekymret for, at kineserne laver masseovervågning, også på dansk jord, fordi vi bruger kinesisk teknologi. Bekymringen går på, hvilke data der bliver transmitteret tilbage til Kina i krypteret form, siger han.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra kinesiske Hikvision, som er en af verdens førende producenter af overvågningskameraer, men virksomheden har tidligere afvist, at kameraerne kan misbruges af de kinesiske myndigheder. Firmaet oplyste også, at de har tilbudt myndighederne adgang til at inspicere kameraernes software.
Ingen mistænkelig trafik
Ifølge informationssikkerhedschef Simon Sørensen Winther fra Aarhus Kommune hænger kameraerne mange steder i byen. Det er blandt andet på skoler, biblioteker, rådhuset og andre offentlige bygninger som hovedbiblioteket Dokk1, hvor der hænger 170 kameraer. Mindst 15 af dem er kinesiske.
- Vi har ikke set noget trafik, der ser mistænkeligt ud i den forstand, men det værste, man kan forestille sig, er, at nogen kan kigge med på et kamera, hvor der foregår noget sensitivt eller følsomt, som ældrepleje eller børnehave, eller det kan være overvågning af politikere, siger han.
Sikkerhedsekspert Peter Kruses råd til kommuner fremover er, at der bør være en politik på området.
- Man skal overveje, hvilke producenter og leverandører man benytter sig af, så udstyret kan vedligeholdes og driftes på en ansvarlig måde, siger han.
Han mener, at Aarhus Kommune langt fra er den eneste, der bruger kinesisk producerede sikkerhedskameraer, og vurderer, at billedet er det samme i hele landet. Og det gør kun Anders Storgaards bekymring større.
- Jeg ved godt, at jeg er særligt udsat, fordi Kina er efter mig personligt. Men jeg ved, at der også er mange andre, der vil føle sig enormt usikre over at vide, at Kina ved, hvad de laver hele tiden.
Udskiftning koster 15 millioner
Professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen mener imidlertid ikke, at kameraerne bør tages ned, fordi de har en funktion for kommunen. Men man bør til gengæld kontrollere, hvem der kan tilgå kameraerne.
- Jeg ville ikke stole på enheder på nettet, fordi det er svært at kontrollere, om der er bagdøre i dem. Der kan altid sidde en del, som kommer fra et land, man ikke har lyst til at samarbejde med. Det vigtige er, at teknologi forbundet med internettet bliver hegnet ind, så man er sikker på, hvem de kommunikerer med. Det gælder alle enheder og ikke kun dem fra Kina, siger han.
Det kan koste Aarhus Kommune omkring 15 millioner kroner at udskifte de kinesiske kameraer. Men der er endnu ikke truffet en beslutning på baggrund af optællingen, forklarer informationssikkerhedschef Simon Sørensen Winther.
Kinakritiker Anders Storgaard håber, at alle kameraerne bliver udskiftet så hurtigt, som det kan lade sig gøre.
- Jeg synes, det er en meget lav pris, man sætter på vores frihed og vores retssikkerhed, hvis man siger, at 15 millioner er for meget, siger han.