Dobbelt så mange udviklingshæmmede får en anbringelsesdom

Udviklingshæmmede bliver forskelsbehandlet, når de laver kriminalitet og skal have en dom, mener organisationen Lev.

40-årige Rasmus Nielsen blev anbragt med en foranstaltningsdom for vold med en længstetid på fem år, men undervejs har han fået en ny dom for vold, og denne gang er der ingen længstetid.

Et stigende antal udviklingshæmmede får en foranstaltningsdom, hvor de bliver dømt til anbringelse på en institution.

En undersøgelse fra Region Midtjylland viser, at 130 udviklingshæmmede i Danmark fik en anbringelsesdom i 2016. Det er en fordobling på ti år.

Rasmus Nielsen er 40 år og bor på institutionen Gårdene i udkanten af Randers.

Han blev anbragt med en foranstaltningsdom for vold med en længstetid på fem år, men undervejs har han fået en ny dom for vold, og denne gang var der ingen længstetid.

- Jeg har næsten boet her i ti år. Det er mange år, så forhåbentligt er der ikke lang tid tilbage, siger han.

Det er et stort pres for ham, at han ikke ved, hvornår dommen bliver ophævet.

- Ved normale fængselsdomme har du en dato på, hvornår din dom er ophævet. Det har du ikke her, så du ved ikke, hvad fremtiden bringer. Det er så ulideligt, siger han.

Større opmærksomhed giver flere domme

Der kan være to årsager til, at antallet af anbringelsesdomme til udviklingshæmmede er fordoblet, siger fagkonsulent Anders Gimbel, der har lavet undersøgelsen.

- Dels er man blevet mere opmærksom på at lave metalerklæringer på en gruppe borgere, og dels er der blevet større opmærksomhed på at anmelde eventuelle forhold fra sociale tilbud, hvor vedkommende i forvejen er indskrevet, forklarer han.

De fleste bliver dømt for vold, røverier, tyverier og brandstiftelse, og foranstaltningsdommen betyder, at nogle udviklingshæmmede bliver tvunget til at bo på en institution i mange år.

- Jeg har mødt borgere, som har siddet 15 til 20 år med en foranstaltningsdom i varierende grad, siger Anders Gimbel.

Nogle domme har en længstetid på tre eller fem år, mens andre er uden længstetid.

Urimelig forskelsbehandling, mener Lev

Udviklingshæmmede bliver derfor forskelsbehandlet, når de laver kriminalitet og skal have en dom, som bliver på ubestemt tid.

Det mener landsforeningen Lev, der repræsenterer udviklingshæmmede og deres pårørende.

- Det er på mange måder en helt urimelig forskelsbehandling, siger politisk konsulent Thomas Gruber fra Lev.

Udviklingshæmmede får typisk en dom for vold.

- Det sker også for alle mulige andre, men dem spærrer vi ikke inde for evigt. Det skal naturligvis også gælde den her målgruppe, siger han.

I 2016 blev 130 dømt, og 40 procent af dem fik tidsubestemte domme.