Dansk Vegetarisk Forening: Grøn mad skal tilbydes i offentlige køkkener

Foreningen vil sikre, at alle kan vælge et plantebaseret måltid, hvis de ønsker det.

Alle offentlige køkkener skal gøre som hospitalskøkkenet i Randers og tilbyde et grønt alternativ. Det vil Dansk Vegetarforening have Folketinget til at stemme om. (© Dr Østjylland)

Alle offentlige køkkener skal tilbyde plantebaseret mad til vegetarer og veganere.

Det vil nemlig betyde, at forslaget skal behandles i Folketinget som et borgerforslag, som politikerne på Christiansborg for nylig har åbnet for.

Et borgerdrevet forslag er et beslutningsforslag, som har indsamlet underskrifter fra mindst 50.000 borgere, der støtter forslaget, og som har stemmeret til Folketinget.

Tilbuddet skal gælde i køkkener på blandt andet skoler, plejehjem og hospitaler.

Regionshospital tilbyder vegetarretter

I Randers har Regionshospitalet faktisk allerede gjort det til virkelighed.

- Det er trenden. Derfor tænker jeg også, at offentlige køkkener er nødt til at følge. Vi skal kunne begge dele, siger cheføkonoma Mona Carøe, der står i spidsen for køkkenet på Regionshospitalet.

Hospitalet i Randers bestræber sig på at lave lækre og indbydende vegetarretter, og det kan mærkes. Hver dag vælger hver femte patient nemlig den grønne menu, uanset om de er vegetarer eller ej.

- Nogle siger, at det ser rigtig spændende ud, og de ikke er vant til vegetarmad hjemmefra. Nogle er vegetarer eller spiser mindre kød, og andre vælger det, fordi de ikke har lyst til kød på grund af deres sygdom, forklarer Mona Carøe.

En af dem, som vil med på den grønne bølge, er Claus Feldborg, som venter på at blive udskrevet fra hjerteafdelingen. For nogle få dage siden blev han indlagt akut med hjerteproblemer.

- Derfor giver det rigtig god mening for mig at vælge det grønne.

Claus Feldborg er en af de mange patienter, som vælger det grønne uden at være vegetar.

- Jeg elsker kød, men når man komme herud som hjertepatient, så giver det mening at vælge den grønne løsning. Man skal tænke over, hvor meget af det gode og dårlige fedt, man spiser, og der er vegetarmaden bare meget mere afbalanceret, siger han.

Politisk fokus på offentlig køkkener

På den politisk front er der også kommet bevågenhed på at få et grønt og økologisk tilbud.

Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF på Christiansborg står bag et forlag om 30 millioner i økonomisk støtte til omlægning af de offentlige køkkener, fortæller Enhedslistens Søren Egge.

- Jeg synes, det er en rigtig god idé, at folk har noget at vælge imellem. Hvis man har et rent plantebaseret måltid i de offentlige institutioner som en valgmulighed, så imødekommer man mange mennesker.

Det politiske forslag har indtil videre ikke flertal, og borgerforslaget har foreløbig kun 5.800 af de 50.000 underskrifter.

Rettelse: Dansk Vegetarisk Forening's navn var tidligere skrevet forkert. Det er nu rettet i både artiklen og overskrifter. DR beklager fejlen.