107-årig brevstemmer for første gang

En af landets ældste vælgere, den 107-årige Ellen Brandenborg fra Aarhus, har brevstemt for første gang.

En af landets ældste vælgere, den 107-årige Ellen Brandenborg fra Aarhus, har brevstemt for første gang. (Foto: © Sanne Nyland Christensen/ P4 Østjylland)

Det er i dag sidste chance, hvis man vil brevstemme til kommunalvalget.

En af dem, der ikke ville vente til sidste øjeblik, er en af landets ældste vælgere.

Den 107-årige Ellen Brandenborg fra Aarhus fik allerede stemt pr brev i torsdag.

Den lokale skole

Og det er første gang, at den ældre dame har brevstemt:

- Jeg plejer stemme på skolen. Det gør jeg ikke denne gang, men jeg er bare glad for at have stemt. Vi er nødt til at stemme, når vi lever i et demokrati. Dem, der ikke stemmer, er dovne, eller også har de ikke kendskab til samfundet, siger Ellen Brandenborg.

Hun kan ikke huske, hvornår hun stemte første gang, men det var før 2. verdenskrig.

I de sidste 20 år har Ellen Brandenborg stemt på Dansk Folkeparti.