Lange ture til København og den tyske grænse i forsøget på at sikre landet mod terror og illegal indvandring sætter sine spor på de øvrige politikredse.
Michael Palmgren, betjent og arbejdsmiljørepræsentant, har i det seneste år været i København syv gange for at hjælpe med bevogtningen af Københavns synagoge.
- Det har været svært at få familielivet til at hænge sammen. Det er svært, når man har børn, siger han.
Turene har resulteret i massivt overarbejde, men da opgaverne er kommet oveni de daglige opgaver hjemme i politikredsen, har betjentene ikke fået lov at afspadsere.
- Jeg har oparbejdet en masse, masse timer, siger betjent Michael Palmgren, der som de andre betjente i stedet har fået de ekstra timer udbetalt.
- Konsekvensen er, at når man løber stærkt, spurter vil jeg nærmest sige, så bliver man træt. Der går mange trætte medarbejdere rundt, som har brug for at puste ud og få et hvil, inden vi mister de her medarbejdere, siger Michael Palmgren.
Noget tyder på, at presset på betjentene har en ekstra pris. I hvert fald er sygefraværet hos de nordjyske betjente i en periode med terrorberedskab og grænsekontrol steget med i snit 1,6 sygedage til 8,2 dage per betjent per år.
Også på landsplan er tallet steget, dog kun med 0,4 dag til 9,2 dage, viser tal fra Rigspolitiet.
Udviklingen kommer ikke bag på Politiforbundets formand Claus Oxfeldt, der mener, at de ekstra opgaver kan være en faktor.
- Det er klart, at når vi siden 14. -15. februar 2015 og frem til dags dato har haft et politi, der stort set ikke har haft mulighed for at holde fri sammen med deres familie, så siger kroppen fra på et tidspunkt.
Politidirektør hos Nordjyllands Politi Elsemette Cassøe afviser imidlertid, at presset på betjentene har været årsag til højere sygefravær.
- De er pressede, dem der rejser til grænsen, og de der er herhjemme. Men baggrunden for, at sygefraværet er steget er, at vi har haft nogle meget alvorligt syge, som enten er pensionerede eller afgåede ved døden, siger hun.