Hvis man som barn legede på en skole nær den gamle eternitfabrik i Aalborg, har man syv gange så stor risiko for at udvikle lungehindekræft som alle andre.
Det viser forskning fra Aalborg Universitetshospital, som blev offentliggjort for nylig.
Spørgsmålet er nu om de af børnene, der senere i livet bliver, eller er blevet ramt af den sjældne, men alvorlige kræftform, skal have udbetalt en godtgørelse på linje med andre, der havde berøring med asbest fra fabrikken.
Det mener Kræftens Bekæmpelse og Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, at de skal.
Men i et svar til Folketinget siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at hun vil vente med at tage stilling i sagen, til man har lavet en nærmere kortlægning af omfanget.
Det undrer Øyvind Omland, der er professor på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling,som er en af forskerne bag undersøgelsen.
I hans øjne har man allerede de resultater, man skal bruge.
- Jeg har meget svært ved at forstå rimeligheden i svaret, siger han.
Støv blev spredt vidt og bredt
Det var produktionen af tagplader på Dansk Eternitfabrik, der lå i Aalborg, der gjorde det belejligt at anvende asbest, som er brandhæmmende, men også - viste det sig senere - stærkt sundhedsskadeligt.
Asbest blev i perioden 1972 til 1986 gradvist forbudt i Danmark, og Dansk Eternit Fabrik holdt op med at bruge asbest i 1988.
Men inden da blev støvet fra fabrikken spredt vidt og bredt.
I forskningsprojektet fra Aalborg Universitetshospital har man fulgt i alt 12.000 elever født mellem 1940 og 1970 på de fire skoler Alléskolen, Sønderbroskolen, Vejgaard Vestre Skole og Østermarken Skole, der ligger inden for 100 til 750 meter fra, hvor fabrikken lå.
Af de 12.000 elever har 38 udviklet sygdommen malignt mesotheliom, som hos de fleste viser sig i form af lungehindekræft.
Overskuelig gruppe af syge
Størstedelen af de 38 har selv arbejdet på fabrikken eller haft familiemedlemmer, der har været der, og kan derfor få økonomisk erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller en særlig godtgørelse til pårørende.
Tilbage står en mindre og relativ overskuelig gruppe af personer, der alene har været udsat for asbest, fordi de boede og gik i skole i nærheden af eternitfabrikken.
Tove Michaelsen gik på Sønderbroskolen i Aalborg som barn. Hør hende fortælle om det her:
Der kendes ingen andre årsager til lungehindekræft i Danmark, og derfor vil man relativt nemt kunne regne sig frem til, hvor mange der på landsplan vil have ret til godtgørelse for lungehindekræft ud over dem, der allerede har fået, mener Øyvind Omland.
- Jeg mener, at der foreligger svar på alle de spørgsmål, der er rejst, siger han.
For langsomme til at reagere
Kræftens Bekæmpelse har lavet beregninger, der viser, at omkring 30 personer ekstra vil blive berettiget til kompensation, hvis man udvider den nuværende godtgørelse til pårørende på 170.000 kroner til også at omfatte den resterende gruppe af syge.
Også her mener man, at der er tilstrækkelig med viden til at få gjort noget ved sagen, siger direktør Jesper Fisker.
- Alle, der får lungehindekræft, bør have en godtgørelse. Det er bevist, at det skyldes asbest, og vi var for langsomme til at få asbest forbudt i Danmark, og derfor bærer vi et samfundsmæssigt ansvar for at give en godtgørelse til alle dem, der får lungehindekræft.
Bør vise at vi tage ansvar
Regner man beløbene sammen vil det koste sundhedsvæsenet mellem fem og seks millioner kroner ekstra om året at udvide ordningen. Udgiften vil dog falde med årene.
Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) er i den sammenhæng ikke i tvivl om, hvad der vil være det rigtige at gøre.
- Der her er en gruppe af elever, der er bragt i en situation, fordi de har gået på en skole og som følge af det har fået en sygdom. Det viser forskningsresultaterne klokkeklart, og det synes vi, at vi skal udvise både en respekt og et ansvar i forhold til, siger han.
Det har i dag ikke være muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).