Der er fundet to vikingeskatte på en mark i Bramslev ved Hobro. Skattene stammer fra vikingetiden, og de er fundet cirka otte kilometer fra vikingeborgen Fyrkat.
Vikingeborgen Fyrkat blev bygget under kong Harald Blåtands tid omkring 980’erne, og det er samme tidsperiode, som vikingeskattene dateres tilbage til.
De to skatte indeholder tilsammen op mod 300 stykker sølv, hvor 50 af dem er sølvmønter. Der er både danske, tyske og arabiske mønter i blandt.
De resterende artefakter er hovedsageligt sølvsmykker, der er klippet itu, og som vurderes til at have været brugt som betalingsmiddel.
- Det er et fantastisk fund. Hvert af sådan nogle skattefund rummer en unik historie, og skattefundene giver så mange muligheder for at undersøge detaljer fra vikingetiden, siger arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyske Museer, Torben Trier Christiansen, og fortsætter:
- Jeg tænker, at vi kommer til at få ny viden fra det her fund. Det bliver Harald Blåtand og hans virke som vi givetvis kan få en hel del ny viden om.
Skattene har været spredt ud over et større område, fordi nutidens landbrug med pløjning, såning og så videre har spredt dem. Arkæologerne mener, at de to skattes indhold oprindeligt er blevet gravet ned samlede.
Hakkede irske smykker i stykker
Der er særligt ét sølvsmykke, som har fanget arkæologernes interesse. Det er delt i to stykker, men så vidt arkæologerne kan se, stammer smykket med stor sandsynlighed fra vikingetidens Irland.
Sølvsmykket har været en del af et større smykke kaldet ringnål, som almindeligvis har været båret af biskopper og konger.
Smykket stammer derfor formentligt fra et plyndringstogt, og de danske vikinger har kun været interesseret i smykkernes værdi i vægt - og de har derfor hakket det i stykker.