Mere end hvert 6. barn tisser i bukserne ved skolestart: Nu skal hjælpen være bedre

Simple råd kan hjælpe over halvdelen af børn med problemer, vurderes det.

Det er lige så slemt at tisse i bukserne for et barn, som det ville være for dig og mig, vurderer en sundhedsplejerske.

En pose med våde bukser.

Det er, hvad der venter en del forældre, når de skal hente deres børn i skole eller børnehave.

En undersøgelse foretaget blandt mere end 6.000 børn i Nordjylland viser, at 17,8 procent af børnene i 0. klasse har urininkontinens og i mindre omfang afføringsinkontinens.

Hvis man regner med 20 børn i en klasse, er det derfor sandsynligt, at mellem tre og fire børn har haft problemer med at holde på vandet.

Det lyder måske som mange - men den gode nyhed er, at tallet kan halveres ved relativt simple metoder, der ikke kræver hospitalsbesøg.

Det er i hvert fald vurderingen hos de folk, der arbejder professionelt med problemet.

- Der findes allerede viden om, hvad man egentlig kan gøre for at hjælpe de her børn ret let, siger overlæge ved Aalborg Universitetshospital Søren Hagstrøm.

Et af problemerne er imidlertid, at forældrene får mange forskellige råd og vejledninger, afhængigt af hvem de henvender sig til.

Det har Jeanett Møller fra Aalborg oplevet.

Hun har en datter på syv år, der har problemer med at holde på vandet.

- Min egen læge mente slet ikke, vi skulle gøre noget. Det kom nok. Det var lidt den gamle tilgang med, at hvis hun får våde bukser nok, så lærer hun det nok, fortæller hun.

I børnehaven foreslog man faste toilettider, men også pædagogerne var i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre for Jeanett Møllers barn.

Man står mutters alene

Når der er problemer med inkontinens i familien, kan det føre til flere frustrationer hos barn og forældre.

- Når man kører på tolvte par våde busker på en dag, så bliver man frustreret, siger Jeanett Møller.

- Man skal skifte sengetøj hver dag, fordi det går galt i sengen, og det er jo ikke kun sengetøjet, men også dynen og nogle gange hovedpuden, fordi hele sengen sejler.

Ud over moderens frustrationer, har det også været hårdt for datteren, fortæller hun.

- Hun har jo været fuldstændig klar over, at det her ikke er normalt og har målt sig med sine ældre søskende og kan ikke forstå, hvorfor hun skal sove med ble, når de ikke skal.

En anden del af problemet hænger sammen med, at det kan være svært at snakke om.

Jeanett Møller oplever inkontinens som en form for tabu, som man ikke råber højt op om, når man er sammen med de andre forældre.

- Det har været et stort pres, også fordi man har stået mutters alene. Det er ikke sådan, at du får at vide, at der måske har været syv andre i børnehaven, der har haft nøjagtigt det samme problem, siger hun.

- Havde vi bare haft en rettesnor, at nu prøver vi det og det og det, og hvis ikke det virker, så er det her det næste… Det ville give mere ro for forældrene, at vi ved, vi kan gøre noget.

Værre end skilsmisse hos mor og far

Også fra skolernes side oplever man den manglende vidensdeling og formidling som et problem.

Sådan lyder det for eksempel fra Kirsten Arden Pedersen, konstitueret skoleleder ved Nørholm Skole, der er en af de skoler, der deltager i projektet.

- Det kan ikke nytte noget, at man går rundt, og så laver sundhedsplejersken én ting, børnehaven noget andet, og ude på skolerne ved man ikke rigtigt. Vi skal simpelthen have fælles fokus på det her, siger hun.

Idéen hos Region Nordjylland er nu at samle de forskellige aktører, så man kan formulere nogle klare råd og sikre, at alle er med på, hvad der skal ske, når problemet opstår.

Ud over overlæge Søren Hagstrøm, deltager Jeanett Olsen som forældrerepræsentant i projektet, mens Lis Trangeled repræsenterer sundhedsplejerskerne via sit job i Aalborg Kommune.

Ifølge Lis Trangeled er inkontinens ofte forbundet med svære følelser hos børnene. Man bliver ked af det, forlegen, genert og trækker sig måske tilbage.

Derfor er det vigtigt, at de voksne tager ansvar.

- Der er faktisk folk, der har spurgt børnene, hvad inkontinens betyder for dem. Og det er på en plads tre over slemme ting i livet, hvis man kommer til at tisse i bukserne i skolen. Det er værre end, hvis mor og far skulle skilles, siger hun.

- Det er lige så slemt, som det ville være, hvis det skulle ske for dig eller mig.

Det virker at få hjælp

Hjemme hos familien i Aalborg har de hen ad vejen fundet ting, der kan hjælpe.

Et råd er at have faste tissetider hver anden time og at sætte barnet på toilettet hver morgen og aften.

Hos Jeanett Møller og hendes datter har de også haft gavn af et råd om at bruge et digitalt skema til at registrere, hvornår datteren lader vandet.

Målt på antallet af bleer ser det ud til at virke.

- Det er blevet mindre, fordi vi har efterlevet de her tiltag. Nu bruger hun en til to om dagen, fordi hun kun behøver at sove med den. Før kunne vi bruge op til seks, fortæller hun.

Region Nordjylland vil bruge det næste stykke tid på at udvikle en hjemmeside med gode råd om inkontinens og at undervise fagpersoner som pædagoger, lærere og sundhedspersoner.

Når projektet er evalueret, håber man at kunne dele erfaringerne med kommuner og regioner andre steder i landet.