- Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg har ingen erfaring med at flytte et fyr.
- Men jeg har fået fat i en masse dygtige mennesker. Så jeg er fortrøstningsfuld, og jeg er sikker på, at de kan deres kram, og at de gør deres bedste.
Murer Kjeld Pedersen fra Lønstrup har svært ved at holde smilet tilbage under fuldskægget, når han fortæller om det store flytteprojekt, der i dag skal begynde.
I halvandet år har han regnet og tegnet og talt frem og tilbage med ingeniører og andre fagfolk for at finde ud af præcist, hvordan dælen man i ét stykke flytter et 23 meter højt fyr op til 80 meter ind landet – uden at det vælter vel og mærke.
Nu nærmer øjeblikket sig.
I dag den 14. august tager gravkøer og gummigeder fat for at bane vej op til den omkring 60 meter høje sandklit, hvor fyret står.
For selvom fyret er slukket og taget ud af brug, har Kjeld Pedersen og de øvrige beboere i området brug for deres fyr.
Det skal reddes, inden det mister sit fodfæste og begynder at smuldre.
Lå 200 meter inde i landet
Rubjerg Knude Fyr blev bygget i årene 1899 og 1900 på vej ind i et nyt århundrede.
Fra toppen af den 12 kilometer lange Lønstrup Klit skulle fyret lyse ud over havet og give skibene et sikkert punkt at navigere efter.
Faktisk kunne det ses hele 42 kilometer væk, og så gjorde det ikke noget, at man placerede det 200 meter inde i landet.
Her ville det være i sikker afstand fra havets bølger. Troede man i hvert fald.
For ikke alene åd Vesterhavet sig stille og roligt ind på kysten – samtidig blæsten vinden store mængder sand op fra klinten, som lagde sig omkring fyret.
Fyrets fremtid på spil
I et forsøg på at dæmpe sandet, som trængte ind i både fyrtårnet og fyrmesterhusene, der dengang lå omkring det, satte man fyrretræstoppe og plantede marehalm og hjelme på klitten.
Resultatet blev blot, at klitten voksede sig endnu større.
Efter at have kæmpet med sandet i flere årtier, gav man i 1968 op. Den 1. august samme år slukkede man fyret, og det lyste for sidste gang.
Men nu har havet imidlertid slugt så meget af klinten, at man igen har været nødt til at tage stilling til fyrets fremtid.
Det står nu under ti meter fra skrænten og er i overhængende fare for at ryge udover, ligesom det har været tilfældet for flere andre byggerier i området.
Murer Kjeld Pedersen kan selv hele historien.
Han har boet på egnen al den tid, han har levet, og han har oplevet forandringerne ved kysten på tætteste hold.
Pillede selv Mårup Kirke ned
Han elsker at mærke naturens kræfter, og da en voldsom storm en dag rasede over vestkysten, tog han ud til Mårup Kirke, nord for Rubjerg Knude Fyr, for at kigge ud over havet.
Her kunne han konstatere, at kirkens blytag var ved at blæse af, og han ringede til sin lillebror, så de sammen kunne binde taget fast.
Efterfølgende hev han fat i Naturstyrelsen for at gøre dem opmærksom på problemet.
De takkede for kaldet, og da han var murer, spurgte de, om han ikke vil være med til at passe på kirken og kalke den, når det blev nødvendigt.
Det ville Kjeld Pedersen gerne, og det gjorde han og medarbejderne i hans lille fima, indtil den dag, hvor kirken kom for tæt på havet.
- Det endte med, at jeg pillede Mårup Kirke ned stump for stump, sten for sten, fortæller Kjeld Pedersen.
Kontaktede sprængstofeksperter
Det var netop på grund af det arbejde, at Kjeld Pedersen for små tre år siden blev spurgt, om han kunne hjælpe med at løse en anden opgave.
Hvad skulle man stille op med Rubjerg Knude Fyr, når det inden længe ville gå samme vej som med kirken?
Kjeld Pedersen gik i gang.
Han kontaktede blandt andet sprængstofeksperter for at finde ud af, om man kunne sprænge fyret væk.
Men på en regnvejrsdag, hvor han for en gangs skyld ikke havde noget murerarbejde at gå i gang med, fik han en tanke. Kunne man flytte fyret?
- Det var bare et skud i tågen, fortæller Kjeld Pedersen.
- Det var faktisk vældig dyrt at få fyret kørt væk, og så tænkte jeg: 'Gad vide, om det kan lade sig gøre at flytte det?'
Et fritidsprojekt
Han ringede til kran- og liftudlejningsvirksomheden BMS for at høre, hvad de tænkte og tog derefter fat i ingeniørerne.
Det, han først selv betragtede som en skør idé, viste sig slet ikke at være så umuligt endda.
Det kunne godt lade sig gøre.
Kjeld Pedersen måtte fortsat passe sit almindelige arbejde som murer med de opgaver, der fulgte, men i fritiden begyndte han sammen med fagfolkene at lægge en plan.
Og i 2018 satte politikerne fem millioner kroner af til projektet via Finansloven.
Skubbes på rulleskøjter
Med en bunke tegninger forsøger Kjeld Pedersen at forklare, hvordan flytningen skal foregå.
Først er man nødt til at bore huller i bunden af fyret.
Ind gennem hullerne fører man en række jernstænger, der skal stabilisere fundamentet, så det ikke krakelerer undervejs.
Herefter graver man sig vej ind under fyret og sætter nogle store og stærke donkrafte, som skal løfte det en smule, inden det på rulleskøjter og skinner, som lægges ned i sandet, skal rulles 60 til 80 meter hen til det sted, hvor fyret skal stå.
Det er ikke helt sikkert, hvor stedet præcist bliver, for der er mange usikkerheder, når man skal lave et flytteprojekt på en kæmpe sandbanke.
Fyret skal stå fuldstændig lodret under hele processen, hvis det ikke skal lide overlast og falde sammen, og der kan vente flere overraskelser i sandet og undergrunden, som man er nødt til at korrigere efter.
Derfor er det ikke sikkert, at det kan komme helt så langt, som man ønsker.
Trods besværligheden og de mange arbejdstimer mener Kjeld Pedersen, at det er forsøget værd at flytte fyret.
- Jeg er lidt med de mennesker, der mener, at naturen skal gå sin gang. Men Mårup Kirke er væk nu, og hvis fyret også bare skal rykkes ned… Det ville jeg have det rigtig, rigtig svært med. Jeg elsker det fyr, siger han.
Lever af turismen ved fyret
Årligt besøges Rubjerg Knude Fyr af omkring 250.000 mennesker fra både ind- og udland.
Derfor er det heller ikke uden betydning for lokalområdet, at fyret bevares.
- Lønstrup by ligger, hvor den ligger, fordi der er en fantastisk god fiskeplads ud for. Men man kan ikke leve af fiskeriet i dag. Nu lever vi af turismen, siger 59-årige Kjeld Pedersen, der regner med at lægge murerskeen på hylden, når han fylder 60 år.
Dermed kan flytningen af Rubjerg Knude Fyr blive hans sidste store opgave.
- Jeg har bygget mange huse, men hvis det her lykkes, vil jeg være pavestolt, siger han.