Landsstævnets ældste gymnast? Siden 1985 har 91-årige Louis været solgt til gymnastikken

Tre gange om ugen begynder Louis Rovs Hansen dagen med at springe på cyklen og køre mod svømmehallen, og er det mandag, så er svømningen såmænd blot opvarmning til gymnastik senere på dagen.

Af en mand på 91 år er han en særdeles af aktiv af slagsen, og så er han en af dem, der i disse dage glæder sig umanerlig meget til, at DGI’s Landsstævne torsdag slår dørene op i Aalborg.

Henover stævnets fire dage kommer der mere end 25.000 deltagere og omtrent dobbelt så mange publikummer, og Louis Rovs Hansen vil uden tvivl være blandt de ældste på gulvet.

Lemmerne er ikke så spændstige, som de har været, og smidigheden i leddene er langt fra i top, så egentlig føler han, at han burde have sagt stop.

- Det er noget pjat at være med, som han konstaterer.

Men på den anden side kan han ikke lade være.

- Og jeg skal nok gennemføre, siger han.

Til gymnastik i forsamlingshuset

Louis Rovs Hansen, eller 'Rovs' som han bare kaldes, elsker Landsstævnet, men det var først i en alder af 59 år, at det gik op for ham.

Han voksede op i den lille by Hammershøj mellem Viborg og Randers og kommer ud af en familie, hvor både far og farfar var læger.

Som barn var han optaget af modeltog, og han fik ofte skæld ud for at skille tog og legetøj ad, men han ville se, hvad der var inde i, og hvordan de var opbygget.

Hans far derimod var optaget af at få ham ud og bruge sin krop, så han kunne forblive sund og rask.

- Men fodbold var jeg ikke interesseret i, siger Rovs, og han blev i stedet sendt til gymnastik i det lokale forsamlingshus.

Da han blev ældre, besluttede han sig for at blive ingeniør.

Han tog først sin studentereksamen i Silkeborg og drog derefter til København for at læse.

I Silkeborg havde han skiftet gymnastikken ud med roning på søerne, og det var også planen, at det var det, han skulle i København. Ro-forholdene på Øresund kunne dog ikke leve op til det, han kom fra, så han genoptog gymnastikken.

Men kun for en kort periode, for da han flyttede til Aabenraa, blev han i stedet grebet af tennis.

Det var først, da han rykkede nord på mod Frederikshavn, og hans børn begyndte til gymnastik, at han igen blev fristet.

Eget fly og formand uden at vide det

I Frederikshavn havde han fået arbejde som konstruktionsingeniør på industrivirksomheden Alpha Diesel; et job, der førte til ikke så få rejser rundt i verden.

Det var her, han besluttede sig for at tage flycertifikat og spendere 300.000 kroner på et propelfly med plads til fire personer, og det var også på en rejse, at han pludselig blev formand for gymnastikforeningen.

Inden han tog af sted, havde den lokale gymnastik- og idrætsforening i Frederikshavn spurgt, om han ville være med i bestyrelsen.

- Og da jeg kom hjem, havde de valgt mig til formand, uden jeg vidste det. Det mente de, at jeg var bedst til, fortæller Rovs.

Året var nu 1985 - året for Rovs' første møde med Landsstævnet, der dengang blev afholdt i Odense.

Det var egentlig planen at tage med gymnastikholdet fra Frederikshavn derned, men han havde travlt på arbejdet og kunne ikke rigtigt nå at komme med.

Så Rovs startede propelflyet og satte kurs mod Fyn.

Undervejs gik det op for ham, at han var nødt til at skifte tøj, så han ligesom de andre kunne repræsentere gymnastikholdet fra start og tage sig ud som en ægte Landsstævne-deltager.

- Så jeg smed tøjet i flyet og satte autopiloten til, og så håbede jeg bare på, at jeg ikke blev tvunget til en nødlanding, og jeg så måtte sidde der uden tøj på, beretter han.

Tårerne trillede ned ad kinderne

Ned kom han helt planmæssigt, og da han nogle dage efter sad til afslutningsmarchen, var der ikke noget at tage fejl af. Hans hjerte var tabt til Landsstævnet, og da dannebrog blev båret ud, kulminerede det for den dengang 59-årige Louis Rovs Hansen.

- Tårerne trillede ned ad kinderne. Det havde jeg ikke prøvet før, men jeg synes, at det var så smukt og så vemodigt, at jeg skulle hjem, og det samme skete faktisk i Horsens gangen efter, fortæller han.

Da Rovs de følgende gange deltog, først i Horsens i 1990 og så i Svendborg og Silkeborg i 1994 og 1998, var det med bus, da han alligevel syntes, at det var for meget ’pral’ at tage flyet for så kort en distance.

Men da Landsstævnet i 2002 fandt sted på Bornholm, var han tilbage på vingerne.

- Det tog jo næsten et døgn at komme med bus og færge til Bornholm, så jeg fløj og havde selvfølgelig fuldt hus med fire mand ombord, husker han.

Sin egen særlige entre

Siden gjorde han det samme til både Landsstævnerne Haderslev i 2006, Holbæk i 2009 og Esbjerg i 2013, og for både medier og arrangører er det blevet en lille begivenhed i sig selv at tage imod Rovs og fly, når han gør klar til landing.

Men det bliver det ikke til denne gang. Louis Rovs Hansen flyver stadig med jævne mellemrum, men efter at have haft sit eget fly i 39 år, solgte han det for et år siden.

Det ændrer ikke på, at han også i år skal deltage med sit gymnastikhold, og faktisk er netop flyveturene en del af grunden til, at han holder fast i gymnastikken.

Hvert år skal han nemlig gennem et helbredstjek for at se, om han både mentalt og fysisk er skarp nok til at fortsætte i luften.

I det hele taget er han sikker på, at gymnastikken er en del af grunden til, at han fortsat er så frisk, som det er tilfældet.

- I fodbold er det kun benene, men i gymnastikken får man bevæget alle lemmerne. Jeg er sikker på, at gymnastik og svømning er noget af det, der har holdt mig i gang, siger han.

Se at komme i gang

Alligevel er der det med alderen, at den gør en lidt mere stiv i kroppen, og selv for Rovs sidder bevægelserne ikke helt i skabet længere.

- Jeg er lidt sølle. Jeg er blevet rundrygget, og mine bevægelser er ikke særlig graciøse mere, så det vil jeg ikke være bekendt igen om fire år, siger han.

- Det bemærkelige ved den her alder er jo, at man heller ikke ved, hvad man kan regne med. Måske er jeg her ikke længere om fire år, siger han.

Uanset hvor gammel Louis Rovs Hansen bliver - 92, 102 eller 112 år - så kan han se tilbage på Landsstævnerne og konstatere, at det at have noget samles om og at gøre noget i fællesskab har stor værdi.

På den baggrund har han kun et råd tilbage at give forud for sit, måske, sidste landsstævne.

- Se at komme i gang!

Blå bog: Louis Rovs Hansen