Krudttårn, rådhus og ældgammel ruin: Seks danske bygningsværker, der er blevet flyttet i ét stykke

I 1974 blev det besluttet at flytte Krudttårnet i Frederikshavn, der tidligere havde haft en forsvarsstrategisk betydning for byen.

Det vejede hele 4.500 ton og skulle flyttes cirka 270 meter væk fra havnen til fordel for havnens udvikling og byens nye store arbejdsplads - det moderne skibsværft.

Selve flytningen foregik ved hjælp af hydraulik og med en fart på 5 til 10 centimeter i timen, men ikke uden bøvl.

Juledag blev byggeprojektet ramt af en oversvømmelse, så vartegnet sank ned og var ved at ende med at blive det skæve tårn i Frederikshavn.

Da tårnet var på plads skulle det indvies for øjnene af den kongelige familie med Dronning Margrethe, Prins Henrik og de små prinser, og man ville gerne have omgivelserne til at præsentere sig så pænt som muligt.

Men det var for sent at så græs ved tårnets nye placering, så en snarrådig gartner kom på den idé at så karse i stedet. Dermed blev jorden grøn, og der spredte sig endda en vældig duft ved indvielsen.

Flytningen tog i alt 13 måneder.

Ruinen af en gammel købmandsgård i Odense er blevet flyttet ikke én, men to gange.

Anden gang var i 2017 for at gøre plads til omdannelsen af Odenses midtby.

I 1971 var det, fordi den fredede ruin stod i vejen for anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade.

Begge gange blev resterne af bygningen fra 1420'erne flyttet cirka 14 meter. Og begge gange blev ruinen sat på skinner og rullet væk.

Det var Slots- og Kulturstyrelsen, der gav tilladelse til at flytte den fredede middelalderbygning - måske den eneste tilladelse af sin slags.

- Det er meget, meget usædvanligt. Af de ca. 33.000 fortidsminder vi har i Danmark, kan jeg ikke komme i tanke om et eneste, der er blevet flyttet rundt på denne måde, udtalte arkæolog og specialkonsulent Thomas Roland i forbindelse med flytningen.

Arkitekt Vilhelm Lauritzens Lufthavnsterminal fra 1939 er kendt for sin lette og elegante konstruktion, men måtte i 1999 vige pladsen for en udvidelse af Københavns Lufthavn.

Heldigvis blev terminalen flyttet de godt to kilometer til Maglebylille, hvor man stadig kan nyde bygningen.

Sidste del af flytningen foregik over to døgn i september i 1999.

Tværs over landingsbanerne rullede den 2.600 tons tunge og 110 meter lange bygning, mens fejemaskiner fulgte bagefter klar til at rydde op i tilfælde af, at bygningen skulle krakelere.

Alt foregik dog efter planen.

Flytningen var beregnet til at koste lufthavnen 100 millioner kroner. Til gengæld gav det en optagelse i Guinness Rekordbog som "den største flytning i Europa".

For at give plads til biler i byen blev det gamle rådhus i Randers i 1930 flyttet tre meter mod nord.

Rådhuset fra 1778 er tegnet af bygmester Chr. Mørup og blev ved flytningen hævet op på kraftige jernbjælker, så det kunne trækkes med tov.

Også i 1930 var det en stor begivnhed, og projektet blev fulgt langt ud over byens grænser, og tilstrømningen ved flytningen var stor.

I dag markerer en granitvinkel i fortovet syd for bygningen husets tidligere placering.

Rådhuset bruges fortsat til byrådsmøder, vielser og officielle modtagelser.

I 1963 var det Rigshospitalets tur.

For at få plads til at bygge det 16 etager høje Centralkompleks, som i dag er Rigshospitalets vartegn, måtte man flytte den gamle to-etagers røntgenbygning cirka 45 meter op mod hovedindgangen.

Bygningen blev gravet fri og sat på skinner og derefter rullet på plads.

Imponerende nok kunne man fortsætte arbejdet på Rigshospitalet som normalt under hele flytningen, og ingen måtte vente lægge ekstra ventetid til deres behandling.

Også almindelige huse er blevet flyttet.

I 1958 skulle der etableres en ny vej i Hjørring. Det betød, at en hel tre-etagers bygning blev flyttet 12 meter bagud.

Ejendommen blev hævet og ved hjælp af jernbaneskinner, donkrafte og kraftige jernstænger rullet bagud til et nystøbt fundament. Samtidig blev bygningen hævet to meter, så to forretninger i kælderen kom op i gadeniveau.

Ifølge en artikel i Vendsyssel Tidende var stort set hele byen med som tilskuere.

Og ekstra postyr blev der, da håndværkerne tilsyneladende havde glemt at give besked til en ældre dame, der lå og sov middagssøvn i bygningen, da man begyndte på arbejdet.

Beboerne kunne nemlig færdes i deres lejligheder på ganske normal vis, idet lejlighederne gennem løse ledninger under rulningen kunne opretholde adgang til gas, vand, elektricitet og telefon.

Kilder: Arkiv.dk, Vendsyssel Tidende, Rtizau, Rigshospitalet m.fl.