Der er mørkt på loftet i den gamle kostald hos Ulrik Mortensen. Det er her, et af Danmarks i dag få ynglende kirkeuglepar gemmer sig.
Og det er ikke det eneste sted på ejendommen, hvor uglerne kan søge hen i løbet af natten. Faktisk har Ulrik Mortensen indrettet meget af sin have netop med kirkeuglen for øje.
Siden kirkeuglen tilfældigt slog sig ned hos Ulrik Mortensen for fem år siden, har han som uglevært gjort, hvad han kan for at få den til at falde til.
- Pludselig var den der bare, og så har vi prøvet at passe på den, siger han.
I haven er der både ekstra mellemrum i brændestakken, så uglen kan søge ly for ræve, uglekasser i træerne og et gammelt gyngestativ, hvor uglen kan spejde efter bytte.
Selv græsplænen får lidt ekstra omsorg, hvis det er godt for uglen.
- Sidste år, da der var tørt, vandede vi i haven, men det var kun for uglen, så den lige kunne tage en orm engang imellem, fortæller han.
Fodrer uglen med hanekyllinger
Der er god grund til at passe på kirkeuglen.
Ifølge ornitolog og falkoner Frank Skaarup Hansen har man i år kun observeret seks ynglende par i Danmark, og sidste år opgav Dansk Ornitologisk Forening et landsdækkende projekt for at redde kirkeuglen, fordi tallet var faldet så meget.
Derfor er det nu alene op til lokale ildsjæle at holde uglen flyvende.
En af årsagerne til, at uglen har svært ved at klare sig, er, at den får få unger, og derfor er den meget sårbar. Der kan endda være fare for, at uglen spiser sine egne unger, hvis den ikke kan finde føde nok.
Blandt andet derfor har Ulrik Mortensen i samarbejde med Frank Skaarup Hansen fodret uglerne med daggamle hanekyllinger, og det har tilsyneladende virket.
I hvert fald har der hos Ulrik Mortensens ynglepar i år været fire unger, mens tallet normalt ligger på to.
- En enkelt eller to unger er ikke nok til at føre arten videre. Så ved at vi har fodret, og det er kirkeugleværternes skyld, så har vi knækket kurven, siger Frank Skaarup Hansen.
Danmarks svar på pandaen
For Frank Skaarup Hansen er kirkeuglen et symbol på mangfoldighed i naturen, og derfor sammenligner han den gerne med en af østens sjældne dyrearter.
- For mig er kirkeuglen Danmarks svar på pandaen, siger han.
- Den er en indikator for, om naturen eller biodiversiteten har det skidt, og det skal vi i fællesskab løse, siger Frank Skaarup Hansen, der på længere sigt gerne vil undvære fodringen af uglerne, så de kan klare sig selv.
Også blandt andre fugleentusiaster er der interesse for kirkeuglen. Da ungerne hos Ulrik Mortensen en dag havde brug for at blive vasket, kiggede knap ti fugleentusiaster forbi.
- Ungerne havde overskidt kassen, så Frank kom og vaskede uglerne, for hans hånd er så lille, at han kunne få dem (ungerne, red.) ud af kassen, fortæller Ulrik Mortensen.
På samme tid er Ulrik Mortensen dog varsom med at lokke alt for mange mennesker til.
Kirkeuglen har nemlig brug for fred og ro.
Inden de fire unger i år forlod reden, fik Ulrik Mortensen sat en sender på tre af dem, så han kan følge dem via radiosignal, og faktisk er det kun den ene, der fortsat er i live.
Den lever til gengæld i bedste velgående i Skibsted, ti kilometer fra Ulrik Mortensen og yngleparrets hjem.