Husejere ved kysten i Løkken: Vi er lykkelige

Tunge maskiner kører i dag sand og senere sten på strand og klitter ved Løkken, hvor man har fået lov at foretage kystsikring.

Den netop tilladte kystsikring på en strækning i Løkken gik i dag fredag i gang. (Foto: © Morten Sørensen DR Nordjylland)

I Løkken på den nordjyske del af vestkysten er humøret højt.

- Det er ikke rigtigt gået op for os endnu, men når vi hører og ser maskinerne, er det jo musik i vores ører.

Det siger Poul Eriksen, der er blandt de husejere, der i sidste uge fik myndighedernes ord får, at de må lave kystsikring i området.

/P4Nordjylland/videos/vb.199017183441852/1106016906075204/?type=3

Inden efterårsblæsten kommer

I dag fredag fik man en entreprenør til at dumpe sand på kl

itterne i et forsøg på at imødekomme det varslede blæsevejr i weekenden, der kan sende store bølger op ad stranden og tære på skrænterne.

Om tre uger skal sandet forskanses med sten, og går det som Poul Eriksen ønsker, så er der meget at glæde sig over efter, at tilladelsen er kommet i hus og arbejdet begyndt.

- Vores huse er reddet. Vi er så lykkelige, at det er ubeskriveligt, og i aften skal champagnen flyde, siger han.

Står selv med regningen

På længere sigt skal den kunstige belægning gå i et med den øvrige kystlinje.

- Vi bygger en ny klit op fra stenene og så op ad klitten, og dem vil vi så senere beplante med marhalm, så vi får en helt ny dejlig og flot strand i Løkken, siger Poul Eriksen.

I andre byer som eksempelvis Nørlev er man lige nu i forhandling med kystdirektoratet om en løsning. Udgiften til kystsikringen står grundejerne selv med.