Hobro IK er sund for dansk fodbold.
Klubben viste i fjor, hvordan en lille klub i en mindre by kan markere sig i dansk topfodbold. Det skete trods et beskedent budget og med spillere, der havde travlt med arbejde eller studier udenfor fodboldbanerne.
Og den form for halvtidsprofessionalisme er vejen frem i dansk fodbold, mener Troels Troelsen - sportsøkonom og lektor på Copenhagen Business School.
- Hobro har fået meget for deres penge, og samtidig har de fundet spillere, der har andet i tankerne end kun fodbold, siger sportsøkonomen.
Tid til at udvikle hovedet
Da Hobro IK debuterede i superligaen havde klubben kun een spiller ansat på fuld tid, mens træningen var placeret sidst på eftermiddagen netop af hensyn til de spillere, der havde civilt arbejde.
- Spillerne træner ikke mere end 20 timer om ugen, og de resterende 20 timer kan lige så godt bruges til at udvikle hovedet som at udvikle dumheden, mener Troels Troelsen.
I den seneste overenskomst mellem Divisionsforeningen og spillerne nævnes mulighederne for bi-beskæftigelse, og generelt er uddannelsesinstitutioner blevet mere fleksible hvad angår studiemuligheder for professionelle sportsfolk.
Drømmer om at leve af sport
- Jeg har selv haft stor glæde af at studere ved siden af min karriere, men det er langt fra i alle klubber, at det kan fungere, mener Jeppe Curth - professionel i Viborg FF og bestyrelsesmedlem i spillerforeningen.
Han nævner 1. og 2. divisions-klubber som oplagte deltidsklubber, men tror, at de allerbedste spillere og klubber vil kræve fuldt fokus på fodboldspillet.
- Det er her et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og langt de fleste drømmer om at leve af ders sport, og selvfølgelig siger man ja, hvis muligheden foreligger, siger Jeppe Curth.
Hobro IK sluttede sidste sæson med tre spillere på fuld tid. Hen over sommeren er det antal øget til 10.