Sagen om de få kvotekonger, der opkøber en stor andel af de danske fiskekvoter, har fået både politikere og danskere op i det røde felt.
Men i andre brancher, er det også meget få, store aktører, der bestrider størstedelen af markedet. I eksempelvis dagligvarebranchen er danskerne vant til at handle i butikker, der ejes af meget få, men store kæder.
Søren Byskov, der er antropolog, seniorforsker og inspektør på Fiskeri-og Søfartsmuseet, og som har specialiseret sig i Danmarks fiskerihistorie, forklarer vores forargelse med, at danskernes opfattelse af fiskeriet er romantiseret og gammeldags.
- I danskernes bevidsthed er fiskeri et erhverv, hvor man har en frisk og frimodig livsstil og sejler ud på havet og fanger sine fisk. Mange mennesker har en følelse af, at så længe vi har "frie" fiskere, så er der et eller andet rigtigt i vores samfund, siger han.
Men selvom han mener, at de lyseblå kuttere var og er et stærkt symbol i den danske selvbevidsthed, mener han ikke, man skal acceptere, at få kvotekonger sidder på størstedelen af de danske fiskekvoter.
Ifølge Søren Byskov bør vi som borgere være forargede over, at systemet ikke fungerer efter hensigten.
Det bedste man kan gøre er at købe kvalitetsfisk fanget i Nordsøen, og det må meget gerne have et mærke, der gør, at vi kan se, at det er fanget på bæredygtige bestande.
- Men relationen mellem kvoteejere og kvotelejere kan vi ikke se på pakken, siger han.
Han påpeger dog, at lave priser på de fisk, vi køber i supermarkederne, kan være en indikator for, de små fiskeres andel af fiskerikvoterne.
- Hvis kvoterne har en betydning for prisen, tror jeg ikke, det er negativt for forbrugerne. Jo højere priserne er for forbrugerne, jo større spillerum har de her kvotekonger til at få en indtjening på det, siger han.