I mange år var Rubjerg Knude Fyr ikke blot en populær turistattraktion på den jyske vestkyst.
For skibene på havet var fyret et vigtigt navigationspunkt – ikke mindst om natten, hvor kysten var indhyllet i mørket, og kun fyrets lyskegle fortalte, hvor langt skibene var fra land.
Sådan var det lige indtil 1968, hvor man efter mange års kamp mod sandet besluttede at tænde fyrets lys en sidste gang for derefter at lukke det ned.
Nu skal fyret så flyttes. Havets bølger har spist så meget af kysten, at det nu er tæt på at falde ned ad skrænten, og dermed skal der skrives et nyt kapital i fyrets historie.
En historie Birgit Frederiksen kender særdeles godt.
Sand over det hele
Hun var datter af den sidste fyrmester, der bestyrede Rubjerg Knude Fyr, og boede dengang med sin familie i fyrmesterhuset, der lå umiddelbart op ad fyret sammen med depoter og signalhuse.
Da man byggede fyret lå det 200 meter inde på land, og derfor var det nok de færreste, der spekulerede over, at det en dag kunne risikere at falde i havet.
BILLEDER: Gennem mange år har den lokale maler John Kristensen malet fyret hvert år for at bevidne naturens gang. Her kan man tydeligt se, hvad der er sket.
Men som tiden gik blev afstanden mindre, og sandet trængte ind på fyret og boligerne omkring.
- Det var voldsomt. Meget voldsomt, fortæller nu 70-årige Birgit Frederiksen.
- Man kunne ikke holde sand ude. Selv køleskabet kom der sand ind i, siger hun.
Fyret blev nytteløst
Når klassekammeraterne inde fra Hjørring kom på besøg, undrede de sig da også lidt.
Hvordan kunne man bo et sted med så meget sand?
Men Birgit Frederiksen var glad for at bo, hvor hun boede, og hun husker tydeligt det tidspunkt, hvor hendes far fik besked på at lukke fyret ned.
På grund af de store mængder sand, skete det, at man slet ikke kunne se fyret fra havet, og dermed var fyrets rolle udspillet.
- Det var en sørgelig dag, for det var dét, der var fyrets historie, siger Birgit Frederiksen.
Glad for at det bliv reddet
Området er i dag fredet, og den gamle fyrmesterbolig blev i flere år brugt som museum, hvor man kunne blive klogere på sandflugten og naturens kræfter ved Vesterhavet.
Men ironisk nok måtte også museet opgives på grund af sandflugten.
Det blev lukket i 2002, og samtidig blev dele af bygningerne revet ned for at undgå ulykker.
I dag er det kun fyret, der står tilbage, og som nævnt er det for en stakket frist, inden det om kort tid bliver rykket op til 80 meter ind i landet.
Og det er godt, at fyret reddes, mener Birgit Frederiksen.
- Det er rigtig spændende, at det bliver flyttet nu. Men jeg tænker ikke på, at det er et fyr, der bliver flyttet. Jeg tænker på det som en turistattraktion. Og med den natur vi har heroppe, er jeg så glad for, at det lykkes, siger hun.