Flere fåreavlere får nu hjælp til at forebygge ulveangreb på deres husdyr.
Miljøminister Lea Wermelin (S) har udpeget endnu et område af Jylland til ulvezone. Det betyder, at fåreavlere og andre landmænd med husdyr kan søge om tilskud til at opføre ulvesikre hegn.
Samtidigt vil ministeren lave forsøg med vogterhunde, som i dag bliver brugt til at beskytte dyr på markerne i Tyskland.
- Ulven er et problem for landmænd med udegående husdyr i Midt- og Vestjylland. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe de husdyrholdere, som til stor frustration oplever, at ulven slår deres husdyr ihjel, siger Lea Wermelin.
Det er et næsten 600 kvadratkilometer stort område i Midtjylland, som nu bliver udpeget som ulvezone. Området er på størrelse med Bornholm og ligger i en firkant mellem Silkeborg, Herning, Brande og Nørre Snede.
I forvejen er et 330 kvadratkilometer stort område sydvest for Holstebro ulvezone.
Miljøministeren har også valgt at forhøje det tilskud, som en landmand kan få til ulvesikre hegn. Helt konkret stiger tilskuddet fra de nuværende 80 procent til 100 procent.
Et ulvesikkert hegn er netop en betingelse for, at en landmand kan få kompensation for dræbte husdyr i de to områder.
- Miljøstyrelsens erfaringer er, at fungerende og vedligeholdte ulvesikrede hegn er en effektiv beskyttelse. Derfor skal vi udbrede brugen i hele EU, siger Lea Wermelin.
Vogterhunde indsættes mod ulven
Flere fåreavlere har ønsket at bruge vogterhunde til at beskytte dyr på marken.
Det bliver nu muligt med et pilotprojekt tre steder i Danmark. Her vil landmændene kunne få tilskud til at købe certificerede vogterhunde.
- Der er gode erfaringer med vogterhunde fra Tyskland. Derfor skal vi også prøve ordningen i Danmark, siger ministeren.
Vogterhunde kan være et alternativ i områder, hvor det er ekstra svært at sætte hegn op.
I Tyskland er det typisk racen Pyrenæerbjerghund, som bliver brugt som vogterhunde. Ingen tyske fåreavlere har, ifølge Miljøstyrelsen, mistet får til ulve efter at have anskaffet sig vogterhunde.
Fåreavler: Vogterhunde er en god idé
Fåreavler Sven Joensen fra Hammerum har 2.500 får i den nye ulvezone. Han hilser muligheden for vogtehunde velkommen.
- Hundene kan sagtens være en hjælp. Det ser jeg muligheder i, siger han.
Til gengæld er Sven Joensen skeptisk, når det kommer til de ulvesikrede hegn. Ifølge ham kræver hegnene enorm meget vedligeholdelse, fordi elhegnene jævnligt skal holdes fri for græs og buske.
- Skal jeg have folk til at rydde med buskrydder omkring ulvehegnene for at bevare strømforsyningen, bliver det rimelig omkostningstungt og besværligt, lyder det fra den midtjyske fåreavler.
I 2012 blev der for første gang i 200 år set en vild ulv i Danmark. Siden da er ulven dukket op flere steder i Jylland, og man ved med sikkerhed, at ulvepar to gange har fået hvalpe i Danmark.
Men ulven har også flere gange stået bag angreb på husdyr. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at ulve med sikkerhed stod bag angreb på husdyr 28 gange i 2018.
Det er netop antallet af dokumenterede ulveangreb i Midtjylland, der får ministeren til at udpege en ny ulvezone. Tre gange indenfor det seneste år har ulve dræbt husdyr her.
Ulven er fredet i hele EU og er derfor ikke lovlig at skyde.
Danmark har dog i oktober været medunderskriver på en erklæring i EU-kommisionen, der ønsker mere fleksibilitet, når det gælder regulering af bestanden af ulve i EU.
- Vi skal overholde vores forpligtelse til at beskytte ulven, men fra dansk side arbejder vi løbende på at få en fleksibel forvaltning af ulven. Også når det gælder regulering, siger Lea Wermelin.
Myndighederne vurderer, at der i øjeblikket er fem voksne ulve og seks hvalpe i Danmark.
Opdateret klokken 13.38 med kommentar fra fåreavler Sven Joensen.