Det kan godt være, at det bare ligner græs.
Men når du klatrer eller rutsjer i klitterne langs Vesterhavet, kan du gøre ret meget skade.
Du knækker marehalmen, som har en meget vigtig funktion: Den holder på sandet og forhindrer det i at blæse væk.
- Vi ser mange gange, at børn og voksne løber ned gennem marehalmen og kurer ned gennem klitterne. Det er vi kede af, siger Knud Kølbæk, som er sommerhusejer og formand for Årgab Grundejerforening syd for Hvide Sande.
- Klitterne og marehalmen, der beskytter dem, er vores livsnerve. Er det ikke i orden, forsvinder klitterne, og sandet blæser ned og dækker husene.
Knud Kølbæk fortæller, at flere sommerhusejere langs vestkysten oplever at få sand i huset og tagrenderne, hvis beplantningen i klitterne er for sparsom.
- Vi har eksempler på sommerhuse, der næsten blev dækket til med sand op over vinduerne, så det er vigtigt, at vi passer på og beskytter klitterne, siger Knud Kølbæk.
Marehalm og hjelme, en anden græsart i klitterne, har i flere århundreder været brugt som et vigtigt middel i kampen mod sandet. Græsserne tåler både tørke, blæst og flyvesand og har lange rødder, der binder sandet.
Men selvom marehalmen og hjelmen er seje planter, kan de altså ikke holde til at blive trådt på i stor stil.
Det fortæller klitfoged Hanne Jensen.
- Hvis man vandrer i marehalmen og hjelmen, så knækker roden. Det er planterne, der holder på sandet, så vi ikke får sandproblemer ved sommerhusene, og klitterne vandrer østpå. De skal gerne være vores værn her mod vest.
Det er tydeligt at se, hvor gåture og leg i klitterne har ødelagt planterne. Her er græsset gult og dødt, og sandet fyger.
- Bare den mindste færdsel og kuren ned ad siderne er nok til, at der sker sandflugt. Uhensigtsmæssigt færdsel er en af de store problemer, vi har, siger klitfoged Hanne Jensen.
Vil opsætte små skilte
Årgab Grundejerforening har nu søgt om lov til at sætte små skilte op, som på dansk og tysk opfordrer turisterne til at blive på stierne.
Skiltet viser et barn, der rutsjer nedad - med en rød forbudt-streg over. Nedenunder står der 'Skån marehalmen - hold dig til stierne'.
- Det er ikke forbudt at gå i klitterne, men vi henstiller til, at man lader være. Når vi går hen til turisterne og fortæller det, forstår de det godt. De gør det ikke af ond vilje, siger Knud Kølbæk, formand for grundejerforeningen.
I forvejen bliver turisterne informeret om færdsel i klitterne i Ringkøbing Fjord-guiden, som udleveres til alle udlejningsbureauer.
- Men det er ikke alle, der får læst kataloget, så vi mener, det er mere effektivt at sætte skilte op, siger Knud Kølbæk.
Foreningen har allerede fået tilladelse fra Kystdirektoratet til at sætte skiltene op sammen med de grønne redningsnummer-standere, der allerede står ved stierne i klitterne og viser det nummer, som du skal oplyse, når du ringer 1-1-2.
Nu mangler kun, at Ringkøbing-Skjern Kommune også nikker ja.
Det har grundejerforeningen indtil nu ventet ni måneder på til formandens store frustration.
- Man burde kunne behandle så simpel en sag på en uge, mener Knud Kølbæk.
Afdelingsleder Ivan Thesbjerg fra Land og Vand i Ringkøbing-Skjern Kommune beklager.
- Det er sådan en, der er kommet til at køre rundt og ligge alt for længe. Det er absolut ikke rimeligt, siger han.
Grundejerforeningen håber nu, at politikerne nikker ja efter sommerferien, så skiltene kan være oppe til næste års rykind af turister.