Folk flygter fra landsbyerne for at flytte til byerne. Men mens nogle landsbyer må dreje nøglen om, formår andre at beholde både skole, bank og købmand.
Et forskningsprojekt på Syddansk Universitet har sat spot på 68 udkantslandsbyer, der har taget skeen i den anden hånd og fået flere folk til byen. Forskerne har fulgt landsbyer i udkantskommuner i fem år for at finde ud af, hvilke der vokser, og hvilke der langsomt affolkes.
Landsbyer løfter hinanden
- Det virker som om, at der er en synergi - hvis een landsby har det godt, så smitter det af på de andre landsbyer i området, siger Pia Heike Johansen, der er lektor på Center for Landdistriktsforskning på SDU.
Selvom det kun er 13 af de 68 landsbyer, som fortsatte med at vokse, er alle de 68 udkantsbyer faktisk vokset, hvis man ser det i forhold til kommunens generelle befolkningsnedgang.
Det viser også, at det måske ikke er landsbyerne man flytter fra, når man kommer langt ud i yderkomunerne, men det måske lige så meget er centerbyerne.
Overraskende resultater
Ovenpå undersøgelsen kom det bag på Pia Heike Johansen, hvor godt det går for flere af landsbyerne i Ringkøbing-Skjern Kommune.
- Man kunne nemt forestille sig, at en landsby i en kommune er enormt attraktiv, så alle flytter til den landsby. Men sådan forholder det sig ikke. Det virker som om der er en synergi mellem landsbyerne – når det går en af dem godt, smidter det på landsbyerne, der ligger omkring den. Men det er tankevækkende, og det kom bag på mig, siger hun.
Astrup har succes
I Danmark findes der fem byer med navnet Astrup. De to af dem er med i de 13 landsbyer, som fortsat har fremgang fem år efter den første undersøgelse.
- Jeg tror det var et generelt ønske om at sætte lokalområdet lidt mere på landkortet og at komme noget af den udvikling, der kommer af sig selv, lidt i forkøbet, siger Jørgen Madsen, som bor i Astrup.
Landsbyen har i dag både skole, bank, fotograf og købmand, selvom der kun bor 259 mennesker. Og det kendetegner generelt de succesfulde landsbyer, mener Pia Heiki Johansen, som har undersøgt de 68 småbyer.
- Vi kan ikke entydigt sige, at det er enormt afgørende, men dem vi har talt med har alle sammen sagt, at det er enormt vigtigt, siger Pia Heike Johansen.
Indbyggere arbejder i samme retning
Borgerne lavede selv et minicenter, da de ville udvide købmanden.
- Vi skal bevare dagligvarebutikken, men det er ikke nok, at man kan købe gode og billige varer. Man skal også have en ekstra oplevelse med derfra, og man skal kunne klare flere gøremål samme sted. På den måde har vi fået både købmand og ti andre lejemål ind i huset, så vi har et lille bycenter i landsbyen.
Centeret har både fotograf, medicinudlevering, pakkeindlevering og en butik, der sælger modeltog. Og så har byen selvfølgelig en skole, hvor der ret konstant er 100 elever indskrevet.
Få indbyggere ingen hindring
Der bor 259 mennesker i Astrup, men befolkningstallet er ikke altid den største udfordring, mener Jørgen Madsen.
- Det er måden man optræder og signalerer fælles fodslag, som betyder noget, for når man er få, betyder det endnu mere, at man er enige om den fremtidige udvikling.
Jørgen Madsen mener ikke at Astrup er speciel. Han tror de fleste byer i omegnen gør det samme – han fremhæver Fjelstervang og Ølstrup, som lige er blevet kåret som årets landsby. Han minder om at det simple og overskuelige liv i landsbyerne faktisk er noget en del mennesker drømmer om.
- Astrup har gjort det nødvendige for at komme ud over sognegrænsen, så man kan komme ud med de gode ideer. Der spiller landdistrikterne og landsbyerne en vigtig rolle i at fortælle de gode historier og vise dem i både ord og handlinger, siger han.