Rådne coronamink skal brændes 13 steder i landet: Sådan kommer det til at foregå

Flere danske forbrændingsanlæg står klar til at omdanne døde mink til varme.

Sådan så det ud, da tonsvis af mink blev aflivet og efterfølgende gravet ned i efteråret 2020. Nu skal minkene graves op og forbrændes på flere anlæg rundt om i landet.

I et halvt år har 13.000 tons aflivede mink ligget i grave i Nr. Felding ved Holstebro og Kølvrå ved Karup.

Men nu skal de tilintetgøres.

13 forbrændingsanlæg fordelt over hele landet, står klar til at bortskaffe de rådne dyrekroppe - lige fra Hjørring i nord, til Sønderborg i syd og Amager i øst.

- I stedet for at brænde dem af tæt på gravene i større bål, der ville ose en masse, brænder vi dem af under kontrollerede forhold med det formål, at det skal gå til varmeenergi, siger indsatschef fra Fødevarestyrelsen, Kasper Klintø.

Første testopgravning og -afbrænding sker nu på torsdag. Her bliver det øverste jordlag skrabet af én af gravene, indtil maskinerne når minklaget, der ligger mindst én meter under jorden.

- Vi er lidt spændte på at se, hvordan laget er dernede, når vi kommer ned til minkene, siger Kasper Klintø.

- Vi har nogle beskrivelser af, at det skal være sæbeagtigt. Men konsistensen, hvor tør eller våd massen er, ved vi faktisk ikke, før det hele kommer op. Men vi forventer, det kommer til at lugte, siger han.

Herfra bliver de rådnende dyrekroppe kørt i lækagesikrede lastbiler til forbrændingsanlæggene i fastlagte processer. På den måde undgår man, at den lugtende masse hober sig op ude på forbrændingsanlæggene.

- Når det kommer ind, er det på et forudbestemt tidspunkt, og det bliver brændt af med det samme i forbrændingsanlæg, der er vant til at håndtere lugtende affald, fortæller Kasper Klintø.

  • - Jeg forventer, at det kommer til at køre stille og roligt. Vi har en systematisk tilgang til det, siger Fødevarestyrelsens indsatsleder Kasper Klintø, der får det daglige ansvar under opgravning af de nedgravede mink. (Foto: © DR Midt & Vest)
  • I efteråret blev nyaflivede mink også brændt af på blandt andet Reno Nord i Aalborg. Her lavede kranføreren nogle små huller i det øvrige restaffald og læssede minkene deri. Herefter blev hullerne hurtigt dækket til med almindeligt restaffald. "Og så sad kranførerne stille og roligt og lavede et miks af mink og restaffald, så der ikke var en overflade af mink at se i vores silo, men var gemt ned i det øvrige restaffald. Det er den erfaring fra efteråret, vi vil bygge videre på," siger Henrik Skov, driftschef ved forbrændingsanlægget Reno Nord. (Foto: © Dr)
  • Det er denne grab, der skal blande minkmassen med det andet restaffald på forbrændingsanlægget Reno Nord i Aalborg. (Foto: © Dr)
  • ARKIVFOTO De aflivede coronamink blev overhældt med desinfektionsvæske og kalk, da de for et halvt år siden blev gravet ned. Ingen ved præcis, hvilken konsistens de har, når de fra på torsdag skal graves op igen. (Foto: © Anders Davidsen - DR Midt & Vest)
1 / 4

Det rette miks af minkkadavere og restaffald

Affalds- og energivirksomheden Reno Nord i Aalborg er ét af de steder, der står klar til at tage imod. Her forventer man at modtage 30 tons ad gangen, indtil arbejdet er færdiggjort midt i juli.

Rent teknisk adsiller opgaven sig ikke fra det daglige arbejde på stedet.

- Men det er selvfølgelig lidt en dark horse i og med, at der ikke er nogen, der har set det, der skal graves op, endnu. Så det bliver lidt spændende på torsdag, siger driftschef Henrik Skov.

Artiklen fortsætter under klippet, hvor driftshchefen hos Reno Nord svarer på, om beboerne i tæt ved forbrændingsanlægget vil blive generet af lugtgener.

For at sikre den bedst mulige forbrændingsproces skal kranføreren på forbrændingsanlægget lave et miks af minkkadavere og det øvrige restaffald, de normalt brænder af på stedet.

- Det bliver blandet op, inden det bliver fyret ind i vores forbrændingsovn og på den måde tror vi, at vi kan brænde det på normal vis. Men det må testen på torsdag jo vise, siger Henrik Skov.

Selvom det er rådne mink, der skal gå op i røg, så kommer det ikke til at rive i næsen på folk, der bor nær forbrændingsanlæggene.

- Al lugt bliver suget ind i forbrændingsovnen, og så bliver det i øvrigt brændt ved 850 grader i et par sekunder, inden røgen passerer igennem det store avancerede røgrensningsanlæg, inden det kommer ud gennem skorstenen. Så vi forventer ikke lugtgener, siger han.

  • - Ja, ved du hvad, den [forbrændingsanlæggets skorsten] er over 50 meter høj, så længe vinden er i syd, er jeg sådan set ligeglad. Vi må da bruge de forbrændingsanlæg, vi har. Vi skal bare af med dem hurtigst muligt, siger Svend Thomsen, pensioneret Falckredder og nabo til forbrændingsanlægget i Hørsholm, der også skal brænde døde mink. (Foto: © Dr)
  • - Jeg kan sagtens se, at det forurener der, hvor det er gravet ned. Så selvfølgelig skal de af med dem på en eller anden måde. Jeg synes, det er i orden, siger Jørgen Wagn Petersen, pensioneret edb-tekniker og nabo til forbrændingsanlægget i Hørsholm. (Foto: © Dr)
  • - Umiddelbart synes jeg ikke, det er fedt, men de skal jo brændes af, og det skal jo væk på en eller anden måde. Det har forurenet jorden deroppe, og jeg ved ikke, hvad det gør i luften her, Men man vil jo altid helst have, at det ikke er der, hvor man selv bor, men sådan kan vi jo ikke alle sammen sige, siger Gitte Basbøll, lærer og familiekonsulent og nabo til forbrændingsanlægget i Hørsholm.
1 / 3

Artiklen er opdateret den 19. maj klokken 13.22. I artiklen er det blevet præciseret, at de nedgravede mink både stammer fra smittede eller mistænkte besætninger samt besætninger, der lå inden for 7,8 kilometer af en smittet farm.