Opdateret 7. juli 2023: Det fremgik tidligere, at Viborg Kommune sparer. Dette er ikke korrekt. DR beklager fejlen.
Skolen lukker, lærere fyres, eller hele klassetrin flyttes til nabobyen.
Den slags er realiteten i flere af landets kommuner, der i år skal spare penge på skoleområdet.
For 50 kommuner har udsigt til at bruge færre penge på folkeskolen i år, viser en gennemgang, DR Nyheder har lavet.
- Kommunernes budgetter er generelt set pressede. Det er efter alt at dømme en brændende platform under skolerne, siger Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker og forskningschef ved VIA University College.
Ingen vej uden om at lukke skoler
Enkelte steder bruger de færre penge på folkeskolen, fordi udgifterne ganske enkelt er blevet mindre. For eksempel på Fanø, hvor faldende elevtal betyder, at de i år har én 0. klasse i stedet for to.
Men i det store billede er tendensen klar, lyder det fra Arne Ullum, chefredaktør på netmediet NB Kommuner og NB Økonomi.
- Det skyldes, at regeringen har underfinansieret kommunernes udgiftsbehov med omkring fem milliarder kroner. Det betyder, at man skal finde de penge et sted, forklarer han.
Daginstitutionsområdet er låst af minimumsnormeringer, og på ældreområdet er man nær smertegrænsen, påpeger Arne Ullum.
- Pilen peger nu på folkeskoleområdet. Det gælder sådan generelt for alle kommuner i Danmark, siger han.
Børn har udsigt til ringere undervisning
Udviklingen er dybt problematisk, lyder det fra lærerne.
- Jeg kan ikke huske, jeg har set så voldsomme besparelser, som vi ser lige nu. Og det er i en tid, hvor vi ser, at børn og unge i større og større omfang ikke trives, heller ikke i skolen. Det er meget alvorligt, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen
Han frygter for konsekvenserne i den almindelige undervisning, langt de fleste danske børn modtager.
- Vi risikerer, at tingene bliver så pressede, at flere og flere elever og forældre begynder at vælge folkeskolen fra. Så det er en alvorlig situation, og kommunerne har ikke pengene, siger han.
Det kan ikke undgås, at kommunernes - og dermed skolernes - pressede økonomi går ud over eleverne, lyder det fra skoleforsker Andreas Rasch-Christensen.
- Hvis kvaliteten ikke er til stede i folkeskolen, betaler børn og unge prisen. Det betyder, at de får et ringere skoletilbud, og dermed bliver de ikke rustet godt nok til den fremtid, de står overfor, siger han.
Han mener, at det kan blive nødvendigt at gentænke måden at drive folkeskolen på for at få pengene til at række længere.
Lokalpolitikere har svært ved at se andre løsninger
I Thisted Kommune har kommunalbestyrelsen planer om at lukke fem skoler for at spare omkring ni millioner kroner.
Flere gange har de planer sendt demonstrerende lokalsamfund ud på gaderne, og der er landet 167 høringssvar på politikernes bord.
Det er en rigtig træls situation, for besparelserne går ud over kvaliteten, medgiver formand for Børne- og Familieudvalget, Peter Larsen fra Venstre.
- Men nogle steder bruger vi over 160.000 kroner pr. elev et sted, og andre steder bruger vi omkring 65.000 kroner. Derfor skal vi kigge ind i, om vi bruger pengene rigtigt, siger han.
- Det er bare rigtig, rigtig svært, for der kommer geografi og lokale forhold ind i det.
I Silkeborg Kommune skal lokalpolitikerne i skoleudvalget i morgen beslutte, om de vil sige ja til en række spareforslag, der samlet skærer én procent af hele Silkeborgs skoleområde i 2024.
- Jeg er bange for, at vi kommer ud i en situation, hvor der bliver skabt større problemer for vores børn og unge end dem, vi skal løse her og nu, siger næstformand Signe Haahr Lindegaard fra Enhedslisten.