For første gang i 37 år flyttes giftig jord væk fra Høfde 42 på Harboøre Tange, der ligger i Lemvig Kommune. I alt 130 tons forurenet jord fra det indkapslede område, som huser et af danmarkshistoriens mest omtalte forureninger.
Det var her kemikalievirksomheden Cheminova i 1950'erne og 1960'erne dumpede giftigt affald som kviksølv i klitterne. Affald, som siden er sivet ud i området omkring Harboøre Tange, der ligger ud til Vesterhavet.
De 130 tons forurenet jord skal bruges af to firmaer, som tester hver sin metode til at rense jorden. Metoder, som kan ende som et europæisk erhvervseventyr i milliardklassen. For det er ikke kun i Danmark, at vi har problemer med forurende grunde.
- Udover de kviksølvforurenede grunde, vi kender herhjemme, har vi kendskab til kviksølvforureninger på alle kontinenter, siger afdelingschef Maiken Faurby fra virksomheden Krüger, som vil rense den giftige jord ved Høfde 42 med varme, så forureningen fordamper.
Den anden metode går ud på at rense jorden med væske under tryk. Det står firmaet Fortum Waste Solutions for. Her ser salgsdirektør Jonathan Cope også gode forretningsmuligheder.
- I Danmark har vi 12 store grunde, som skal renses. På det europæiske marked er der måske flere millioner tons forurenet jord og sand efter minedrift og klorproduktion, siger han.
Der er altså en milliardstor omsætning i vente for de rigtige teknikker. Begge firmaer har kørt forsøg i laboratorier i mindre skala, hvor det er lykkedes at forvandle forurenet jord til ren jord. De kommende måneder vil vise, om det også kan lade sig gøre, når der er tale om tonsvis af jord.
Et gram gift kan være dødelig
Det er ikke ufarligt at åbne op til depotet på Harboøre Tange. Udgravningen bliver overvåget af miljøteknikere iført beskyttelsesdragter. For bare et gram af giften er dødeligt.
- Vi bruger værnemidler, så man ikke kommer i kontakt med giften. En dødelig dosis er omkring et gram, så det er ikke til at spøge med, fortæller Søren Eriksen, der er procesingeniør hos Krüger.
Firmaet har bygget et behandlingsanlæg i et telt på tangen. Det ligner umiddelbart en almindelig container, men er det langt fra. Jorden bliver her varmet op til 300-350 grader.
- Ved opvarmningen vil forureningsstofferne delvist blive ødelagt og fordampet. Så kan vi samle det op i behandlingsanlæg, hvor vi kan skille det ud på aktive kulfiltre, så vi kan håndtere forureningen, der damper af og efterlader ren jord. Så kan det opsamlede blive kørt til destruktion, siger Søren Eriksen.
Arbejdet med at grave jord ud på det giftige depot på Høfde 42 efterlader en lidt kvalmende sød lugt i næseborene. Det er muligt at følge med i arbejdet på afstand bag et hegn, der tydeligt angiver, at her er et forurenet område.
Jonathan Cope, salgsdirektør i Fortum Waste Solutions, kalder Høfde 42 for et uovertruffent udstillingsvindue, når det gælder om at rense forurenet jord.
- Vi kan bruge dette her i markedsføringsøjemed og visualisere ud i verdenen, at her er en teknologi, der kan klare alle forureninger.
Fortum udskiller giftstofferne i jorden med væske under høj tryk.
- Vi har lavet et grundigt forarbejde, hvor vi har testet med jord og sand her fra Høfde 42 på vores laboratorie i Sverige. Vi har vist rigtig gode resultater med både at fjerne kviksølv og pesticider. Nu er det et spørgsmål om at opskalere, så vi kan se, om det kan holde til en industriel proces. Kan vi rense her, kan vi rense alle steder, siger Jonathan Cope.
Han hilser det velkomment, at to firmaet konkurrerer om at rense jorden.
- For at komme de store forureninger til livs, skal der flere teknikker til. Der er forskellige metoder til forskellige forureninger.
Bliver pilotforsøgene en succes, vil det ifølge de to firmaer tage et til to år at rense hele giftdepotet.
Det er første gang siden 1981, at der flyttes større mængder forurenet jord væk fra Høfde 42. Dengang fjernede staten noget af det lettilgængelige jord. I 2006 blev giftdepotet indkapslet med en jernspuns, der sikrer Vesterhavet mod udsivning af forurening.
Forsøget med at rense den giftige jord bliver støttet økonomisk af Miljøstyrelsens MUDP-program 2017 (Miljøteknologisk udviklings og demonstrations-program), som støtter udvikling, test og demonstration af miljøeffektiv teknologi.