Flere ukrainske flygtningebørn har ikke lært dansk så hurtigt som ventet.
Det har de blandt andet oplevet i Lemvig Kommune.
Her har de elever, som begyndte i kommunens modtageklasser sidste forår. Men deres ordforråd er stadig så begrænset, at det ikke har været muligt at rykke børnene fra modtageklasserne til de almindelige skoleklasser.
Det havde tosprogskonsulent Mie Kaalund fra Lemvig Kommune ellers ventet på nuværende tidspunkt.
- Vi havde forventet, at det ville blive den samme opgave, som vi har stået med før, med syriske og congolesiske børn. At de lærer dansk i forskellige tempi, og at vi ville have haft flere ukrainske børn ude i almindelige klasser på nuværende tidspunkt, siger hun.
En modtageklasse er for børn, der har ingen eller et meget begrænset kendskab til dansk.
Internationale erfaringer peger på, at et halvt til et helt år i en modtageklasse er en begyndelse, inden barnet bliver integreret i en almindelig skoleklasse. Det siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College og ekspert i folkeskolen.
- Der er en tendens til, at rigtig mange ukrainske børn og unge stadig går i modtageklasse. Det er vigtigt nu at få dem integreret i almindelige klasser af hensyn til børnenes sproglige, faglige og sociale udvikling, siger han.
Andreas Rasch-Christensen mener, at der er en risiko for, at de ukrainske børn bliver en isoleret gruppe i det danske samfund, hvis de ikke snart kommer til at gå i klasse med danske elever.
- Det er vigtigt, at de bliver en del af danske unges faglige og sociale fællesskab. Det er rigtigt godt for deres trivsel i almindelighed.
Eleverne har også gode forudsætninger for at kunne lære dansk, mener VIA-forskningschefen.
- Det er relativ ressourcestærke familier modsat andre flygtningestrømme, siger han.
Ukrainske skolebørn er under pres
I Lemvig Kommune har de lige nu 46 ukrainske elever i modtageklasser.
En af dem er 15-årige Mariia, der har været i Danmark i 11 måneder.
- Jeg kan snakke lidt dansk med de andre danske børn, siger hun forsigtigt, men slår ellers hurtigt over i engelsk.
15-årige Mariia forstår lidt dansk, men leder stadig efter de rigtige ord:
Tosprogskonsulent Mie Kaalund fra Lemvig Kommune siger, at det handler om mangel på tryghed, når de ukrainske flygtningebørn har sværere ved at lære dansk.
- Da vi modtog syrerne (i 2015, red.), kom de op til tryghed. Far var kommet først, så der var en sikker base at komme op til. Denne gang er det mor og børn, der har forladt far. Det er splittede familier. Det er svært at være i for de her børn, så de er under pres, siger hun.
Børnene og deres familier har også mest tænkt på at komme hjem, og har derfor haft fokus på at opretholde ukrainsk sprog og kultur.
- Vi har oplevet, at flere også stadig går i ukrainsk skole online om eftermiddagen, tilføjer Mie Kaalund.
Lemvig Kommunes fagchef for læring, Martin Bang Madsen, siger, at kommunen er i gang med at skrue op for danskundervisningen og de timer, de ukrainske børn er ude i almindelige klasser.
- Vi øver dem i dansk og introducerer dem gradvist til vores skolesystem. Og så udsluser vi dem, når det passer for den enkelte. Det gør vi håndholdt, siger fagchefen.
I april sidste år vedtog et flertal i Folketinget, at folkeskolerne i Danmark gerne må bruge undervisningsmateriale på både engelsk og ukrainsk i landets modtageklasser.