Det sejlede i vand på markerne det meste af vinteren - og da foråret kom, var der stadig rekordstore mængder af nedbør. Og dommen er da også klar: Årets kornhøst blev sammenlagt på 7,6 millioner ton korn. Det er 16 procent mindre end normalhøsten.
Men det er for tidligt at finde dommedags-forudsigelserne frem: Vi kan sagtens nå at opleve rekordhøste i de kommende år, mener en ekspert.
- Vi har haft den vådeste vækstsæson i 150 år, men det dækker over nogle ret store forskelle hen over landet, siger Leif Hagelskjær, der er afdelingsleder i Seges.
- I den vestlige del af landet har det været ekstremt vådt, og i den østlige del af landet har det også været vådt, men ikke i samme grad som i den vestlige del af Jylland, siger han.
Netop i Vestjylland - i No ved Ringkøbing - har Jeppe Haubjerg marker. Han har i den grad oplevet, at jorden havde suget al væde op som en svamp.
- Vi har da høstet marken her, hvor vi går. Du kan se, at mejetærskeren har kørt her, men det gav ingenting, for marken nåede at gro til i ukrudt og græs, siger Jeppe Haubjerg.
Han håber, at høsten de næste år bliver bedre, og indtil videre har hans pengeinstitut nikket ja til, at høstudbyttet naturligt svinger fra år til år.
Vinterhveden hårdest ramt
Det er især vinterhveden, der har givet mindre udbytte denne høst, men også vårbyggen er ramt. Det betyder dog ikke, at vi nødvendigvis vil få en lige så ringe høst i 2025.
Professor Jørgen E. Olesen fra Agrarøkologisk Institut på Aarhus Universitet er forsigtigt optimistisk:
- Jeg tror, vi generelt set vil se en fremgang i udbytterne for både vintersæd og vårsæd fremover. Det er jo en sortsfremgang, som også hjælper på det her, siger han.
Så det hele afhænger altså af vejret i den kommende vækstsæson. Og lige på det punkt med at forudsige næste års vejr er eksperterne forsigtige.
Udbyttet vil falde i Europa
Klimaforsker ved DMI, Karsten Arnbjerg-Nielsen, siger, at der er plusser og minusser:
- Det er varmere. Der er mere CO2 i luften, og det er godt for planterne. Klimaet i form af nedbør og temperaturer bliver mere ustabilt, og det vil samlet set give et lavere høstudbytte i Europa frem over. Det er bare svært at forudsige præcis hvor, der næste år bliver en dårlig høst, siger han.
Ser vi mod syd i Europa, er det ikke vanskeligt at finde et land, hvor høsten har været værre end i Danmark.
I Frankrig er der en bestemt afgrøde, som har været nærmest umulig at høste i år:
- De har oplevet en helt vild dårlig kvalitet. De producerer en hel del maltbyg i Frankrig. Det gør vi sådan set også. Men vi har dog kunnet få en del af udbyttet godkendt i modsætning til Frankrig, siger afdelingsleder i Seges, Leif Hagelskjær.