I 2003 gik Danmark sammen med sine allierede i krig i Irak.
På 16 år har næsten 8.000 danske soldater været i Irak, og otte danske soldater har mistet livet.
Grundlaget for krigen diskuteres stadig, mens de opgaver, som Danmarks cirka 200 soldater i dag udfører, sjældent får den store opmærksomhed.
For de danske soldater er ikke længere involveret i skarpe missioner, og krigen er officielt slut. Men der er stadig uro i landet, og de danske soldaters opgave består derfor i at uddanne og forberede irakerne til på sigt at styre landet uden hjælp fra Vesten.
- Det er lidt som at se de værnepligtige derhjemme få en uddannelse. Men man kan se en stigende kurve fra start til slut, og de bliver bedre for hver dag, der går. De skal nok nå målet, siger Kevin, der er udsendt fra Jydske Dragonregiment.
Der er ikke nogen direkte trussel mod de danske soldater, som ikke bevæger sig ud af det sikrede område på Air Al Asad Airbase. De skal altid have hjelm og skudsikker vest med, men de behøver ikke have det på, fordi trusselsniveauet er lavt.
Selv om det på den ene side er rart, at man ikke sætter sit liv på spil i skarpe missioner, er det også en uvant situation for mange af soldaterne.
Især når man som Kristian har til opgave at holde øje med en radar, og hvor det går allerbedst på jobbet, når han laver absolut ingenting. Derfor er det i højere grad kedsomhed end adrenalin, der præger hans hverdag.
- Jeg siger ikke, at man ikke oplever noget, det gør man bestemt. Men meget af det action, man hører om, og som jeg tildels oplevede, da jeg var i hæren førhen, det er der ikke på en mission og i et område, som det her, siger Kristian.
Afsavn hjemmefra
De danske soldater er på Al Asad Airbase cirka 200 kilometer fra Bagdad sammen med soldater fra USA, Holland, Norge og Frankrig.
Det er her, danskerne lærer de irakiske soldater op i alt fra, hvordan man håndterer vejsidebomber til førstehjælpskurser.
Men midt i denne golde del af landet, hvor en militær opgave skal løses, findes der en hverdag, hvor kontakten med familie og venner i Danmark bliver holdt, og hvor containere er indrettet med alt fra biograf og styrkerum til tv-stue.
Skulder ved skulder brummer aircondition og generatorer om kap ved siden af beboelsescontainerne. I seks måneder er containerne de danske soldaters hjem, hvor de bor to og to på ti kvadratmeter.
- Man kommer utrolig tæt på hinanden og kommer hinanden ved på godt og ondt, siger Rasmus og forklarer, at de største kontroverser har handlet om fodbold, hvor han er Manchester United fan, men ’jønke’ (værelseskammeraten, red.) er Chelsea fan.
- Så kan man lige lukke af ind til den anden halvdel, lyder det med et glimt i øjet.
De to værelseskammerater er blandt dem, som har gjort mest ud af deres midlertidige hjem, og de forsøger at gøre det så hyggeligt som muligt. På en hylde står der: 'Hvor der er hjerterum, er der husrum', der er billeder på væggene, og der hænger breve ved spejlet.
- Når man alligevel kigger i spejlet, har man mulighed for at genlæse nogle af brevene. Det betyder utroligt meget, for det er en festdag hver gang, der komme post hjemmefra, siger Rasmus.
Selvom julen for længst er ovre, har Martin ladet sig inspirere af julens pakkekalender. Han har pakket små stykker slik lidt ind og har skrevet et nummer på hver af dem.
- Jeg havde nogle ekstra karameller i overskud, og så har jeg én karamel per dag. Så holder jeg både slikforbruget lidt nede, og jeg har noget at se frem til og tælle ned med, indtil vi skal hjem, siger Martin.
I Sebastians midlertidige hjem er der et billede af hans kone og datteren, der er knap to år. I seks måneder må han må leve med afsavnet af dem, han elsker allermest.
- Der sker meget med hende på så lang tid. Så jeg glæder mig til at komme hjem hurtigst muligt og til at holde om min datter og kysse min kone, siger Sebastian og fortæller, at det er slut med at være udsendt så lang tid ad gangen.
- Min datter har op og nedture og er vågen om natten, så jeg kunne godt være brugt derhjemme. Det duer ikke, jeg skal afsted igen så længe. Det kan jeg mærke på mig selv, siger Sebastian.
Stadig sovende celler
En isnende kold vind fyger hen over basen. Det er et cirka 30 kvadratkilometer område omgivet af en mur, der for hver 200 meter har et vagttårn med bevæbnede irakiske soldater.
Men selv om truslen inden for murerne er lille, arbejder en gruppe soldater som Guardian Angels. Deres opgave er at sikre, at instruktørerne kan koncentrere sig om at lære fra sig i stedet for at kigge sig over skulderen efter potentielle farer.
- Vi passer på og holder øje med ydre parametre, så der ikke er en, der vælger at køre et køretøj ind i en mængde soldater. Eller en intern iraker ikke finder på at gøre noget fjollet som at skyde mod os eller trænerne, lyder det fra Kevin, der er udsendt fra Jyske Dragonregiment.
Men selv om sikkerheden inden for det bevogtede område er så god, at soldaterne ikke behøver gå med skudsikker vest, er vigtigheden af militær tilstedeværelse stadig vigtig. Det er kun amerikanerne, som bevæger sig uden for basen, og så snart man krydser porten, ændrer trusselsniveauet sig markant.
- Der er stadig sovende ISIS-celler herude i Anwar provinsen. Så generelt er det sådan, at man 'gunner' lidt op, hvis man skal køre uden for det sikre område, vi er i, siger Rasmus.
Der er stadig små lommer i Irak, hvor IS stadig opererer, og her er vejsidebomber en stor trussel for både soldater og lokalbefolkningen. Derfor er en af opgaverne for de danske soldater at lære irakiske soldater op, så de ikke bliver ofre for bomberne.
De små udløsere er nemlig nærmest umulige at få øje på, når de ligger i det brune grus.
- Når Islamisk Stat efterlader et område, de har okkuperet, er det typisk fuldstændig fyldt med vejsidebomber, så det er helt essentielt for basal overlevelse, at de kan finde dem med øjnene, fortæller Rasmus, der er er fra counter IED training teamet ved Ingeniørregimentet i Skive.
Skaber hygge med kage og kram
Den danske lejr har sin egen lille tømmerhandel. En af soldaterne har i sin fritid en lille massageforretning, hvor hun donerer overskuddet til 'Støt soldater & Pårørende'. Så når soldaterne ikke overvåger og lærer irakere op, både kan og skal der være tid til ro og hygge i lejren.
Derfor er det Maria Larsens og Miriam Bangs opgave et skabe noget hjemlig hygge i KFUM Soldaterhjemmet, som de er udsendt for.
- Det er dejligt at få lov til at være noget for andre mennesker, men også nogle man kan have det rigtig sjovt med. Det er fantastisk, siger Miriam Bang.
De to kvinder på henholdsvis 21 og 22 år er fra KFUM, og de sørger blandt andet for, at der hver dag er kage klokken 15 og klokken 20.
- Det skønne er, at folk kommer ind ad døren, og der er altid et smil. Hvis de ikke smiler først, smiler vi og giver et lille kram engang imellem. Der er altid højt humør hernede, fortæller Miriam Bang.
Af hensyn til soldaternes sikkerhed er de kun angivet med fornavn.